Guide: Ja - dansk Pension: Halvpension Transport: Fly Rejse: MTB Rejseform: Gruppe Niveau: 4,3
  • Azorerne
  • * BESTIL *
  • Program
  • Hotel
  • Cykelleje
  • Niveau
  • Vejret
  • Forsikring
  • Inklusiv
  • Guide
  • Tilkøb
  • Bedømmelse

Cykelferie på Azorerne - MTB

Rejser i 2024:
Den 23. - 30. juli 2024
Den 20. - 27. august 2024 **få pladser tilbage**

Rejser i 2025:
Den 20. - 27. maj 2025
Den 22. - 27. juli 2025
Den 19. - 26. august 2025

Hold din sommerferie på et af verdens smukkeste steder

Hvis du er passioneret omkring mountainbike og ønsker naturoplevelser i verdensklasse, så er Azorerne det perfekte rejsemål for dig. Øgruppen tilbyder en overflod af betagende natur, enestående naturfænomener og nogle af de mest fantastiske underværker på jorden.

Azorernes ni øer er blevet kåret flere gange som de mest bemærkelsesværdige øer af National Geographic, og det er let at forstå hvorfor.

Denne vulkanske øgruppe er et paradis for en cykelferie. Man finder alt fra udfordrende singletracks til et væld af grusstier op og langs vulkankraterne samt rolige landeveje.

Terrænet på Azorerne er præget af sin vulkanske oprindelse, og du kan se frem til en uge fyldt med fascinerende naturområder og spektakulære udsigter.

Bemærk venligst, at vi primært kører på grusveje og stier på denne tur. På enkelte dage vil der være lidt kørsel på landeveje.

Det er vigtigt at påpege, at vi ikke kører downhill på denne tur. Fokus vil være på at udforske øernes smukke landskaber og nyde cykling i naturskønne omgivelser.

Glæd dig til en cykelferie på Azorerne, hvor du vil blive forkælet med uforglemmelige naturoplevelser, enestående cykelruter og et hyggeligt fællesskab med andre cykelmotionister.

Mountainbike på Azorerne

Rejsen er for den almindelige motionist, som elsker at køre mountainbike og være helt tæt på naturen.

Vi anbefaler at man har kørt på MTB minimum ét år og har erfaring med kørsel på grus - herunder også nedkørsel.
Vi kører ikke downhill.

Enkelte single tracks i løbet af ugen, men absolut ikke noget vildt - tilsvarende blåt spor.  

Vi cykler sammen

Der er ingen der efterlades - alle mand ud - alle mand hjem!

Cykeldagen

Hver dag er en ny stor oplevelse

Vi opretter hver dag minimum 1 hold (dette afhænger af antal deltagere), som ledsages af en dansk cykelguide.

Vi kører fra hotellet kl. 09.00 og afhængig af distancen er vi tilbage mellem kl. 14:00 - 17:00.

Enkelte dage arrangerer vi transfer, så vi bliver kørt ud i terrænet og derved kommer vi faktisk omkring på det meste af Sao Miguel. 

Frokost

Vi medbringer sandwich og spiser ude i naturen. Der kan købes brød og pålæg ind i det lokale supermarked, som ligger tæt på hotellet, og opbevares i det lille køleskab på værelset.

De dage hvor det er muligt at finde en restaurant, sørger guiden for at informere dig, men som udgangspunkt skal der medbringe en madpakke. Vores ruter går ofte i øde områder - sådan oplever man naturen bedst. 

Fokus på det hyggelige fællesskab

Den eneste rigtige måde at afslutte en cykeldag på, er med en kold forfriskning og det gør vi på hotellet eller på en af de lokale cafeer. 

Vi ligger op til socialt samvær om eftermiddagen og om aftenen, men det står dig naturligvis frit for om du vil deltage eller om du vil trænger til at slappe lidt af på egen hånd. 

Der er cykelture alle 6 dage, men programmet er lavet så du også får mulighed for eksempelvis, at tage på hval- og delfinsafari en eftermiddag. 

Vi ligger op til cykling alle 6 dage, men du er naturligvis velkommen til at tage en eller flere hviledage i løbet af ugen. Det er naturligt at blive træt i benene og der bliver ikke set skævt til nogen, hvis man bliver hjemme.
Der vil være rig mulighed for enten at slappe i hotellets dejlige omgivelser, gå en tur ned i Ponta Delgadas hyggelige gader, eller måske vil du en tur ud på havet og delfiner og hvaler?

Du kan se frem til fantastisk MTB ferie i det vi godt tør kalde for det perfekte mountainbike terræn.

Glæd dig

Med en god form er du godt på vej og du kan med god grund glæde dig til en helt unik cykeloplevelse 😁

OBS - Som de eneste tilbyder vi også henholdsvis vandreferie og cykelferie på MTB i samme uger, så hvis du rejser sammen med en der vil opleve øen til fods, eller på racercykel, kan I stadig rejse sammen.
I kan stadig bo sammen på hotellet og spise sammen. 

20. - 27. maj 2025
Cykelferie på MTB + vandreferie
22. - 29. juli 2025
Cykelferie på MTB + vandreferie
19. - 26. august 2025
Cykelferie på MTB + cykelferie på racercykel og vandreferie
Vent venligst...

PROGRAM

Rejseprogram

Dag 1

Afrejse

Fly fra Kastrup eller Billund

06:55 København - 11:30 Azorerne (06:35)
--------------------------------
08:30 Billund - 11:30 Azorerne (5 timer)

HUSK - mødetid minimum 2 timer før afrejse. I København anbefaler vi at være i ekstra god tid pga. ventetid ved Security.

Dag 2

Sete Cidades (Tvillingesøerne)

55 km - 1340 m

Efter vi har hentet cykler til dem der har lejet, starter vi ud med noget af det smukkeste - hvis det overhovedet er muligt at sige det om nogle områder på Azorerne.
Turen går ud langs kysten ad små markveje indtil vi nærmet os stigningen op til Sete Cidades.
For dem der ønsker lidt ekstra udfordring er der en stejl stigning op gennem markerne, hvor du rammet asfaltvejen op til udsigtspunktet.
Vil du blot gerne tage det lidt med ro den første dag, følger du blot asfaltvejen hele vejen op til toppen - ca. 6 km på landevej.
Her venter der en fantastisk udsigt over tvillingesøerne og hele vulkankrateret - man skal se det for at forstå hvor smukt det er.
Derfra går det videre ned i krateret ad grusveje, hvor der også er mulighed for at stoppe op og tage billeder inden vi når ned til søerne og kører ud på dæmningen der adskiller dem.
Når først man er dernede, så er der kun en vej tilbage - op!
Vi tager en anden vej op hvor vi følger kraterkanten - en fantastisk fornemmelse at have et vulkankrater på den ene side og Atlanterhavet på den anden.
Vi følger kysten retur og stopper ved et par smukke udsigtsposter inden vi er retur i Ponta Delgada, hvor vi slutter af med en kold forfriskning.

Til aften er der fælles aftensmad på restaurant.

Dag 3

Furnas

68 km - 1605 m

Vi bliver hentet på hotellet og kørt ud til vulkanen Furnas, hvor vi for alvor skal opleve vulkansk aktivitet.
Furnas er kendt for sine termiske kilder, vulkanske aktiviteter og geotermisk landskab.

Dag 4

Nordeste

45 km - 1515 m

Vi bliver afhentet på hotellet og kørt ud til den nordøstlige del af Sao Miguel, som også er et af de mest øde og uberørte områder.
Området er kendt for sin spektakulære natur, frodige vegetation og fantastiske udsigter.
Du kan forvente enkelte stejle stigninger, flotte nedkørsler og smukke skovområder.
Frokosten skal du medbringe i din rygsæk, men du kan glæde dig til at nyde den på et af de flotteste pic-nic områder på øen, hvor der er storslået udsigt.
Efter turen bliver vi hentet og kørt tilbage til hotellet.

Til aften spiser vi sammen på restaurant ude i byen.

Dag 5

Saint Vicente

41 km - 755 m

Efter nogle anstrængende dage, kører vi kun en kortere rute.

Tidlig hjemkomst til hotellet giver mulighed for at deltage på en hvalsafari, for dem som har lyst. Prisen er ca. € 60-70 pr. person.
Er du ikke så søstærk kan en tur ned til havnen, hvor der ligger adskillige restauranter også anbefales. Deres fisk smager himmelsk.

Til aften spiser vi sammen på restaurant ude i byen.

Dag 6

Sete Cidades & Mesteiros

70 km - 1746 hm.

Vi cykler ud på den modsatte side af Sete Cidades, hvor du vil føle at det går op og op og op inden vi når kraterkanten. Der kommer ikke ret mange turister på den side af vulkanen ,hvor udsigten er lige så imponerende.
Vi kører ned til kysten og følger den hele vejen rundt om vulkanen tilbage til byen.

Vi spiser samme på restaurant ude i byen til aften.

Dag 7

Lagoa do Fogo (ildsøen)

55 km - 1298 hm

Der er flere måder at komme til Lagoa do Fogo på mountainbike, men vores tur går ud langs sydsiden af øen inden vi begynder at klatre op ad stigningen - faktisk skal vi op ad en vej der en overgang slår alle rekorder - det er tilladt at trække hvis det bliver for slemt😁
Heldigvis er den ikke så lang, men sjovt at opleve. Belønningen er at den fører os ind i et område hvor vi virkelig er ude på landet og føler at vi befinder os et unikt sted.
Efter vi når op til søen venter der en god lang nedkørsel af grusveje hele vejen ned til kysten, hvor vi atter kører retur og slutter af på havnen med en kold forfriskning efter en dejlig uge.

TIl aften spiser vi på restaurant ude i byen.

Dag 8

Hjemrejse

Efter morgenmad kører bussen os i lufthavnen og vi sætter kursen mod Danmark efter en oplevelsesrig uge på Azorerne.

12:30 Azorerne - 19:10 Billund (04:40 timer)
--------------------------------
12:30 Azorerne - 20:45 København (06:15 timer)

Sao Miguel Park 4*

Sao Miguel Park Hotel er et velrenommeret hotel beliggende på øen São Miguel på Azorerne. Hotellet tilbyder komfortabel indkvartering og en bred vifte af faciliteter til at sikre et behageligt ophold for gæsterne.

Hotellet er en tidligere skole for unge præstestuderende, som blev totalt ombygget og fremstår i dag som et meget lækkert og velfungerende hotel i en super god standard.
Der, hvor de præstestuderende tidligere havde kapel, ligger nu en stor wellness-afdeling. Lige uden for døren har du både fine indkøbsmuligheder og lækre restauranter.

Værelserne på Sao Miguel Park Hotel er rummelige og moderne indrettede med en afslappende atmosfære. De er udstyret med faciliteter som privat badeværelse, behagelige senge, TV, minibar og gratis Wi-Fi. Nogle værelser kan også have en balkon med udsigt over hotellets smukke omgivelser.

Hotellet tilbyder også en række faciliteter til at berige gæsternes ophold. Der er en swimmingpool, hvor gæsterne kan slappe af og nyde solen, samt en fitnesscenter, hvor man kan holde sig i form. Der er også en restaurant, der serverer et udvalg af lokale og internationale retter, så gæsterne kan nyde en kulinarisk oplevelse.

Sao Miguel Park Hotel er ideelt beliggende tæt på byens centrum og attraktioner som parker, restauranter og butikker, hvilket gør det nemt for gæsterne at udforske området og få mest muligt ud af deres ophold.

Uanset om du besøger São Miguel for forretning eller fornøjelse, tilbyder Sao Miguel Park Hotel en behagelig og bekvem base, hvor du kan slappe af og nyde din tid på øen.

Sådan bor du

Lyse velindrettede dobbeltværelser med eget badeværelse, aircondition, køleskab, centralvarme, telefon, hårtørrer, kabel-tv og balkon. Værelserne, der er møbleret med bekvemme senge, lænestole og skrivebord, er smukt dekorerede. Alle værelser har skrå havudsigt.

De fleste værelser har WiFi

MOUNTAINBIKE

Leje eller medbringe? 

Du kan enten tage din egen cykel med flyet (i en cykelkuffert) eller du kan vælge at leje en cykel lokalt i Ponta Delgada. Ved leje kan du med fordel bestille den igennem os og så sørger for at den står er klar når vi ankommer til Azorerne.

Vi henter cyklerne om eftermiddagen på ankomstdagen. 
Bemærk venligst, at disse cykler er lejede, hvilket betyder, at de ikke kan sammenlignes med nye cykler eller din egen. Der er også variationer mellem modeller og varianter.

Specifikationer

Alm. MTB

  • 29" eller 27,5"
  • light aluminium frame
  • 2x10 or 2x11 speed
  • hidraulic disc brake
  • Air Front Suspension

E-MTB

  • Front Suspension
  • Hydraulic disc brakes
  • Aluminum frame
  • Wheels 29"https://usercontent.one/wp/www.papugaholidays.dk/27.5"
  • Bosch Engine/Battery


Tilkøb af cykeltransport med flyet eller leje af cykle tilføjes ved køb af rejsen. 

Cykeltransport med fly kr. 1.500,-

E-MTB leje på Azorerne kr. 2.100,-

Alu-MTB leje på Azorerne kr. 1.400,-

Medbring selv følgende:

  • Pedaler
  • Hjelm
  • Drikkedunke
  • Evt. rygsæk / camelbak
  • GPS holder
  • Evt. egen saddel (hvis du føler dig bedst tilpas på den)
  • Værktøj / multitool til at montere ovenstående 

OBS - ved leje af cykel anbefaler vi at du kontrollerer din rejseforsikring også dækker lejecyklen. 
Tyveri er meget sjældent på Azorerne, men "better to safe than sorry". 

En cykelferie med Papuga Holidays skal være en god og tryg oplevelse. 

Du kan glæde dig til en cykelferie med naturoplevelser i verdensklasse, for Azorerne er virkelig et overflødighedshorn af smuk natur, naturfænomener og nogle af jordklodens mest fantastiske underfundigheder!

Du skal være forberedt på at terrænet er kuperet og vi skal dagligt op ad stigninger. Nogle er lange mens andre er stejle. 
Vi skal naturligvis også ned igen og her er det typisk på almindelige grusveje - vi kører ikke downhill. 

Turen henvender sig til den erfarne MTB rytter, som minimum har ét års erfaring og er bekendt med at køre på grus - både når det går op og ned. 

Vi Cykler Sammen

Der er ingen der efterlades på ruten.

Det handler ikke om at komme først, men om at komme med og med et terræn der i dén grad afspejler den vulkanske oprindelse, er der masser af fascinerende naturtyper samt spektakulære udsigter. Dem skal der være tid til at nyde undervejs!

Kondition og form

Det er individuelt og afhænger i høj grad af, hvilke forventninger samt ønsker man har til turen.
Vi forventer dog, at deltagerne kan gennemføre de dagsetaper som man tager med på.

En god tommelfingerregel er, at des bedre form du er i, des bedre oplevelse får du :)

Hvis du er i tvivl om formen er tilstrækkelig god, er vores anbefaling at du lejer en E-MTB, som vil give dig det fornødne overskud til at nyde turen fuldt ud. 

Perfekt vejr til aktiv ferie

Det jævne temperatur niveau kombineret med en smule vind, gør nemlig opholdet meget behageligt.

Vejret på São Miguel, som er den største ø i Azorerne, kan være ret varierende på grund af øgruppens beliggenhed midt i Atlanterhavet.

Sommeren (juni til august): Sommertemperaturen på São Miguel ligger normalt mellem 20°C og 25°C, men kan lejlighedsvis nå op på omkring 30°C. Dette er også den tørreste periode på øen med mindre nedbør. Dog kan der stadig være en del fugtighed i luften.

Det er vigtigt at bemærke, at vejret på São Miguel kan være temmelig uforudsigeligt, og det kan ændre sig hurtigt fra solrigt til regnfuldt. Det er altid en god idé at medbringe lette jakker eller regntøj, uanset hvornår du besøger øen.

PAPUGA HOLIDAYS samarbejder med GOUDA

Forsikring

Vi anbefaler at du sørger for at have dine forsikringer i orden allerede ved bestilling af din næste rejse. 
HUSK at bestille din afbestillingsforsikring samme dag, som du køber din rejse. 

Afbestillingsforsikring 

BESTIL HER

Enkeltrejseforsikring

BESTIL HER

Årsrejseforsikring

BESTIL HER

Papuga Holidays modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.

Vær opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

  • Flyrejse fra Billund eller Kastrup til Ponta Delgada tur/retur (direkte fly)
  • Transport lufthavn-hotel tur/retur
  • 1 stk bagage + 1 stk håndbagage
  • 7 nætter på Hotel Sao Miguel Park 4*
  • Morgenmad
  • Aftensmad på lokale restauranter (i gåafstand fra hotellet)
  • 6 dage med planlagte cykelture
  • Dansk cykelguide
  • Transport i forbindelse med 2 cykelture
  • En cykelferie udover det sædvanlige

Erfaren dansk guide fra Papuga der har kørt alle ruter adskillige gange tidligere og kender øen særdeles godt. 
Det lokale kendskab betyder at du kan føle dig tryg i vores hænder og være sikker på at den planlagte rute følges. 

Vores gennemgående formål med alle turene er:

  • Sikkerhed
  • Vi cykler sammen og alle skal med hjem
  • Vi hygger os og har det sjovt
  • Vi får motion på en sjov måde
  • Masser af naturoplevelser
  • Cykeltransport med flyet
  • Leje af MTB på Azorerne
  • Enkeltværelse
  • Mad i flyet
  • Hvalsafari - købes på destinationen
  • Forsikringer

 

Der er ingen anmeldelser endnu.

Be the first to review “AZORERNE – MOUNTAINBIKE”

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.