Guide: Ja - dansk Pension: All Inclusive Transport: Fly Rejse: El-cykle Rejseform: Gruppe
  • Mallorca
  • **BESTIL**
  • Program
  • Club del Sol uge 26/40/41
  • VIVA Sunrise uge 19
  • Cykel
  • Guide
  • Vejr
  • Niveau
  • Rejsen inkluderer
  • Tilkøb
  • GOUDA Rejseforsikring
  • Hent program
  • Bedømmelse

MALLORCA PÅ ELCYKEL

- En cykelferie for alle  

Den 4. maj - 11. maj 2024  (VIVA SUNRISE) **4 pladser tilbage**
Den 22. juni - 29. juni 2024                   
Den 8. september - 5. oktober 2024 **2 pladser tilbage**
Den 5. oktober - 12. oktober 2024     

Oplevelsesrig cykelferie på elcykel, hvor alle kan være med

Cykelferie på en elcykel er en fantastisk måde at tilbringe din ferie på. Det giver dig mulighed for at være aktiv, samtidig med at du kan slappe af og nyde de smukke omgivelser. Vores cykelferie er skabt til dem, der ønsker at udforske Mallorca på en anderledes måde, hvor du kommer tæt på de lokale, og opdager skjulte perler - noget som kun få har haft fornøjelsen af at opleve.

Uanset dit niveau kan du deltage i vores cykelferie på elcykel. Vi kører de nyeste og bedste cykler, der med en imponerende rækkevidde på op til 80 km, giver os mulighed for at komme bredt omkring på skønne Mallorca.

Europas Cykelparadis

Der er en grund til, at Mallorca også kaldes "Europa's Cykelparadis". Det milde klima og det perfekte terræn gør det til et ideelt sted at udforske øen på to hjul, samtidig med at du har masser af muligheder for at slappe af og nyde tiden sammen med andre glade rejsende.

Gør din ferie aktiv og oplev Mallorcas uberørte natur på elcykel. Vores erfarne danske cykelguide har et indgående kendskab til Mallorca’s fantastiske cykelterræn og I kan glæde jer til en cykelferie der indeholder smukke cykelruter med betagende udsigtspunkter, klosterbesøg, vinsmagning på lokal vingård og naturligvis god tid til hygge på de lokale caféer i de mange små hyggelige landsbyer.

Undervejs er der god tid til at hvile, spise og se nærmere på den smukke natur, blomster, kirker og hvad vi ellers møder på vores vej og du har rig mulighed for, at få taget en masse dejlige feriebilleder.

Et af ugens højdepunkter er turen ud til Cap de Formentor der er en enestående naturoplevelse på Mallorca. Det berømte fyr ligger på en enestående halvø på Mallorcas nordligste spids og imponerer med sin overvældende naturskønhed. Formentor er berømt for sin dramatiske kystlinje og det majestætiske Fumart, der stiger op til 384 meter over havets overflade, hvorfra man har en betagende panoramaudsigt.

De daglige cykelture er tilrettelagt så der er tid til, at slappe af om eftermiddagen. Det kan være at du trænger du til en dag ved poolen, har lyst til en kop kaffe på Pollencas hyggelige havnepromenaden, eller du kan tage ind og udforske det gamle Alcudia, der er Mallorcas ældste og bedst bevarede by. Mulighederne er mange og du har jo cyklen, så det er nemt at komme omkring.

Perfekt klima til aktiv ferie

Mallorca byder på et behageligt middelhavsklima, der skaber de perfekte betingelser for en aktiv ferie hele året rundt. 

Foråret på Mallorca er præget af tidlige forårssolstråler og varme, der ankommer før de fleste andre steder i Sydeuropa. Efter en lang, kold og mørk vinter i Danmark, ser vi frem til at omfavne solens stråler og varme, samtidig med at vi indånder den friske duft af naturens genopblomstring. I juni nyder vi de lange, solrige dage og de behageligt lune aftener, mens vi i de dejlige sensommermåneder fortsætter med at omfavne det milde klima. Dette gør Mallorca til det ideelle sted for både aktiv ferie og cykelferie, især når efteråret begynder at sætte ind derhjemme

Lækkert spa hotel i rolige omgivelser

Vi bor på et luksuriøst hotel i Puerto de Pollenca, som er vores base på øens nordlige kyst. Herfra har vi direkte adgang til cykelterrænet, der starter lige bag hotellet. Fra hotellet kan vi beundre udsigten til de ikoniske Tramuntana-bjerge mod øst, alt imens det fladere landskab i lavlandet også er inden for rækkevidde.

Cykelferie med fokus på det sociale

Vores cykelferie fokuserer ikke kun på cykling, men også på det sociale samvær. Du vil dele oplevelser med andre entusiastiske motionscyklister og nyde fællesskabet. Vores all-inclusive-koncept gør det nemt og skaber rammerne for en hyggelig cykelferie. Dagen afsluttes med forfriskninger ved poolbaren, og traditionen tro er der også mulighed for en 'before dinner drink i forbindelse med de daglige briefinger omkring næste dags tur.

Pakkerejse med meget inkluderet

Vi har gjort det nemt for dig og tilbyder en pakkerejse hvor mest muligt er inkluderet
✅ Fly fra Billund eller Kastrup inkl. bagage
✅ Lufthavnstransfer fra lufthavn til hotel tur/retur
✅ Ophold på lækkert cykelvenligt hotel
✅ Fri adgang til SPA område 
✅ All inclusive / Halvpension - afhængig af periode. 
✅ Daglig planlagte cykelture
✅ El-cykel leje inkl. fuld forsikring
✅ Dansk cykelguide

Kort sagt sørger vi for alle praktiske detaljer, så du kan fokusere på at cykle, slappe af og nyde det gode fællesskab.

Glæd dig til en uges cykelferie på Mallorca med Papuga Holidays

Vent venligst...

Glæd dig til en uges cykelferie på elcykel med masser af hygge og socialt fællesskab med andre gæster.

Rejseprogram

Dag 1

Ankomst

Uge 39 + 40 (lørdag - lørdag)
København kl. 06:30
Palma kl. 09:25
------------------
Billund kl. 07:10
Palma kl. 10:00

Uge 12 - 2024 (lørdag - lørdag) ** Forventet flytider **
København kl. 16:40
Palma kl. 19:40
------------------
Billund 11:00 med mellemlanding
Palma 17:10

Vi tager forbehold for ændringer af flytider. Mødetid 2 timer før.

Transfer til hotellet - lidt ventetid må påregnes indtil alle er samlet.

Dagen er til afslapning, hvor hotellet faciliteter kan nydes. Der er bl.a. et SPA område som er åben til fri afbenyttelse (kun for voksne) og der kan bestilles massage (tidsbestilling).

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 2

Tid : 9:00

1. cykeldag

Kl. 08:00 Morgenmad
Kl. 09:00 Udlevering og introduktion af cykler
Kl. 09:30/10:00 Afgang fra hotellet

Den første dag handler det om at blive komfortabel med cyklen, klimaet og de øvrige deltagere, så vi har planlagt en rute, hvor der er plads til det hele.

Campanet - ca. 47 km
Vi starter lige bag hotellet og følger de små veje forbi Pollenca golfklub.
Her har vi en kort stykke på landevejen inden vi igen drejer fra og bevæger os igennem vin dalen, hvor vinmarker snor sig på begge sider af vejen. Samtidig har vi udsigt til bjergkæden Sierra de Tramuntana, der danner rygsøjlen på Mallorca.
I byen Campanet holder vi en velfortjent kaffepause på én af de hyggelige caféer på byen torv Placa Major.
Derfra går turen videre til nabobyen Búrger, der også er en lille hyggelig by beliggende på en bakketop, inden vi når frem til Sa Pobla, der er en større by ca. 15 km uden for Alcudia.
Vi cykler igennem byen med de mange ensrettede gader og det hyggelige torv inden vi har ca. 10 igennem et landbrugsområde, der senere går over i et sumpet siv-område før vi rammer kysten igen.
Vi kører bagom Alcudia så vi undgår trafikken gennem byen - det er jo stadig første dag på cyklerne - inden vi når ud til kystvejen, som er et flot syn på vejen retur.

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 3

Tid : 9:00

2. cykeldag

08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet

Cala Sant Vicent, Pollenca, La Victoria og Alcudia - 49 km
Vi starter dagen bag hotellet og kører vi af små veje ud til den lille hyggelig og eksklusive ferieby Cala Sant Vicent, hvor der er turkisblåt hav og smukke sandstrande. Byen var oprindelig en lille fiskerby, men har gennem årene udviklet sig til et eksklusivt feriemål på den nordlige del af Mallorca.
Vi kører retur af samme vej ind mod Pollenca (den gamle by), der med sine stenbelagte små kringlede gader virker uspoleret og meget charmerende.
Vi holder en kaffepause ved bunden af Calvari trappen, der med sine 365 trin er en udfordring for de fleste. Hvis du har energi, så tag evt. turen derop og tæl selv efter 😀👍
Vi snor os ud gennem de små smalle veje og fortsætter på "gede stierne" ned til Alcudia (den gamle bydel) hvor vi fortsætter ud til det gamle kapel Ermita de la Victoria, som ligger på en bjergtop. Herfra kan vi nyde udsigter over Pollenca bugten.
På vejen retur stopper vi ved den gamle bydel i Alcudia (husk cyklelås) og går en tur gennem byen. Har du lyst til at bruge længere tid i byen, så ligger hotellet kun 5 km derfra og det er let at finde retur.

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 4

Tid : 9:00

3. cykeldag

08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet

Cap de Formentor - 46 km
I dag skal vi ud på en af de absolut smukkeste ture, der er på Mallorca og du kan godt begynde at glæde dig.
Vi starter langs kysten ud til Puerto Pollenca, hvor vi finder opkørslen til udsigtspunkter Mirador de Es Colomer, som er den første del af turen. Vi stopper, så du kan gå op til udsigtspunktet ud mod Cap de Formenter. Herfra cykler vi ned af hårnålesvingene - de er ikke så slemme så bare rolig - men vi får fantastiske udsigtsglimt undervejs, så husk at sæt farten ned og nyd udsigten.
Nede i bunden drejer vejen fra og vi fortsætter ud gennem skoven til stigningerne begynder igen. Det var i øvrigt her, at Simon Spies ofte opholdt sig når han var på Mallorca.
Det bjergrige terræn fortsætter, men vejen er rigtig god, så du kan roligt stoppe op og nyde udsigten og tage gode billeder. Undervejs vil du højst sandsynlig møde vilde geder der græsser i vejkanten.
For enden af vejen får du den fantastiske udsigt til fyrtårnet der ligger på Cap de Formenter, som er et helt unikt billede. Adskillige reklamefilm er optaget herude og betragtes som et af de flotteste steder på Mallorca. Tag dig god tid og ny udsigten.
Vi skal samme vej retur, men du vil med garanti opleve nye udsigtspunkter som er betagende.
Undervejs samler vi op, således alle er med.
Hvis der er strøm nok på batterierne kan vi tage turen op til Talaia d'Albercutx, hvor der er en fantastisk flot udsigt.
På turen ned fra bjerget får du en virkelig flot udsigt over Puerto de Pollenca inden vi kører retur til hotellet.

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 5

Tid : 9:00

4. cykeldag

08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet

BiniVista - 80 km
**OBS medbring €40 til hjemmelavet tapas, vinsmagning og rundvisning**
Betales direkte til vingården.
I dag skal vi ud på en længere tur, som heldigvis er relativ flad og ikke tager så meget strøm.
Vi skal ud og besøge den danske iværksætter Søren Svenningsen, der tilbage i 2017 fik idéen om at skabe en unik vingård på Mallorca, og samme år blev Bodega BiniVista grundlagt. Siden da har han arbejdet meget hårdt for at gøre drømmen til virkelighed, og han har købt cirka 30 hektar førsteklasses areal - en del af den berømte Vi de la Terra Mallorca, der ligger i hjertet af den største vinregion på Mallorca. Dette giver ham et fantastisk potentiale for at producere nogle virkelig gode vine.
Han plantede de første 21 hektar vinstokke i marts 2018, og i 2020 tilføjede han yderligere 5 hektar, hvilket øger det samlede vinmarksareal til nutidens 26 hektar.
Søren er oprindeligt uddannet jurist, men i 1993 besluttede han sig for at kaste sig ud i forskellige iværksættereventyr. Han startede flere virksomheder i forskellige brancher, herunder vin, genbrug af glas, software og hardware, digital skiltning, medicinsk udstyr og software, ejendomsudvikling og et pro-cykelhold.
Du kan roligt glæde dig til en unik oplevelse, når Søren viser sin vingård frem.

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Day 6

Tid : 9:00

5. cykeldag

08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet

Lluc klosteret - 62 km
I dag går turen op i Serra de Tramuntana bjergene, hvor vi starter med at køre ud gennem den Schweiziske dal indtil vi rammer stigninge til Coll de Femenia - også kendt som kvindebjerget.
Her venter 7 km jævn stigning på ca. 6% hele vejen op til toppe i 515 meters højde.
Derfra går turen ned til Santuari de Lluc, der er Mallorcas første kloster og som stadig funger som kloster den dag i dag. Udover at være et kloster er der også indrettet et sparsomt hotel, hvor man kan bestille en overnatning i de gamle klosterceller, hvor lyset bliver slukket kl. 22.
Ved klosteret holder vi en kaffepause.
Derfra kører vi op til Coll de la Batalla hvor der venter en flot nedkørsel med serpentiner sving ned til Caimari. På vejen retur stopper vi ved Campanet Caves, hvor der er mulighed for at komme ind og kigge (afhængig af åbningstider).
Det er en bjergrig og smuk tur, hvor I kan nyde bjergene og den flotte udsigt.

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Day 7

Tid : 9:00

6. cykeldag

08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet

Ud i det blå - guiden viser vejen
Vi er retur til fælles frokost på hotellet.

Cyklerne afleveres sidst på dagen.

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Day 8

Hjemrejse

Uge 39 + 40
Palma kl. 19:55
København kl. 22:55
-----------------------
Palma kl. 11:20
Billund kl. 14:15

-
Uge 12
Palma kl. 20:25
København kl. 23:25
-----------------------
Palma kl. 18:15 med mellemlanding
Billund kl. 23:20

Vi tager forbehold for ændringer af flytider.
Guiderne vil oplyse de nøjagtige afhentningstidspunkter.

Hotel Club Del Sol

UGE 12 (16/3 - 23/3)

UGE 26 (22/6 - 29/6)

UGE 40 (28/9 - 5/10)

UGE 41 (5/10 - 12/10)

Se mere - klik her

Club Del Sol hører med under A10 Hotels, som er en anerkendt hotelkæde. Hotellet er blandt de bedste der henvender sig til cyklister. Det har nogle fremragende faciliteter, hvor bl.a. vores cykeludlejer har en afdeling, men du finder også lækre omgivelser og 2 swimmingpools omgivet af palmer.

Der er cykelcenter, minigolf og spillelokale. Fitnesscentret og spaen er forbeholdt voksne og har sauna, termiske bade og forskellige behandlinger, herunder massage (tilkøb).

Resortet byder på aktiviteter, shows og et komplet underholdningsprogram. Der er bar, en traditionel restaurant med morgenbuffet og et lille supermarked.

Fra Club del Sol har du gåafstand til både stranden og det hyggelige torv i Puerto de Pollenca, hvor der ligger mange hyggelige restauranter.

Ophold på Club del Sol er med All Inclusive

All Inclusive (morgenmad og aftensmad)
- Morgenmad 08:30 - 10:30
- Frokost ved pool bar a la carte 12:00 - 16:00
- Aftensmad buffet 18:30 - 21:00
- Drikkevarer 08:00 - 00:00 (vand, kaffe, te, husets vin, sodavand, fadøl, og lokal alkohol)
- Alkohol der ikke er lokal, opkræves der ekstra for

 
 

VIVA Sunrise ****

Uge 19

Lejlighedshotellet VIVA Sunrise ligger i Puerto Alcudia, blot 400 m fra stranden og er et perfekt udgangspunkt for vores daglige cykelture.

Det ligger samtidig i gåafstand til den hyggelige Port d'Alcudia, hvor både ryttere og ledsagere kan få glæde af de skønne omgivelser i løbet af ugen.

Hotellet har et indbydende poolområde med to pools, gratis liggestole og parasoller, samt en poolbar der vil danne grundlag for vores velkendte "after-bike"
Det tilbyder gratis WiFi samt separate voksen- og børnebassiner omgivet af solterrasser med liggestole og parasoller.

Sådan bor du:
I 1 - eller 2 værelses lejligheder, som alle omfatter aircondition, tekøkken med køleskab, balkon samt eget badeværelse.

Mulighed for at tilkøbe enkeltværelse. OBS - kun begrænset antal værelser, så først til mølle. 

Forplejning:
Opholdet på VIVA Sunrise er med All Inclusive (gælder både mad og drikke)
VIVA Sunrises poolbar, La Palapa, serverer snacks samt lettere måltider, herunder pizza. Gæsterne kan desuden spise buffetmåltider i restaurant Caprice (Papuga gæster spiser sammmen kl. 19.30)

Skatter og afgifter:

2024 satserne er endnu ikke offentliggjorte. 
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in.

Følgende skattesatser var gældendende i 2023 pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0, 80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR

Skatten halveres fra og med den niende nat.

Bemærk, at klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Opholdet på VIVA Sunrise er med All Inclusive

All Inclusive 
- Morgenmad, frokost og aftensmad i buffetdelen af restauranten - middagen serveres som temabuffet to gange om ugen
- Vand og sodavand samt lokal øl og vin til frokost og aftensmad
- Vand, lokal sodavand samt lokal øl, vin og spiritus (samt nogle internationale mærker) i baren
- Frokostsnacks (enkel a la carte) i poolbaren kl. 12.30-16
- Frugt og sandwiches i nogle tidsrum (dog ikke under morgenmaden, frokosten og middagen)
- Kaffe, te og kager i poolbaren kl. 10.30-23.30
- All Inclusive gælder fra check-in
- All Inclusive gælder til kl. 12 på afrejsedagen

                           

Cyklen er inkluderet i prisen

Vi har gjort det nemt for dig og har inkluderet 6 dages cykelleje i prisen.
Hertil har vi inkluderet fuld forsikring på cyklerne i prisen, så der ikke kommer nogle overraskelser hvis uheldet skulle være ude. 

Vores lokale samarbejdspartner Wheels Sport gør det nemt for dig. De har aflåst cykelstald på hotellet og det er derfor let for dig, at hente og aflevere din cykel og samtidig hjælper de med at indstille cyklen ved udlevering og hjælper også gerne med at montere evt. ekstra udstyr, hvis du har brug for det. 

Cyklerne lejes 6 hele dage (søndag - fredag) 

Ved cykelleje skal du huske følgende:

  • Gode sko du kan cykle og gå rundt i. 
  • Tøj du kan bevæge dig i og som er egnet til at være aktiv. 
  • Lille behagelig rygsæk, hvor du kan have en drikkedunk, ekstra tøj, pung og evt. lidt energi. 
  • Cykelhjelm **VIGTIGT! Ingen hjelm = igen cykling på Mallorca**
  • Evt. beslag til din GPS, hvis du medbringer sådan en (ikke nødvendig, da guiden kender vejen)

Vi kører på forskellige typer cykler. 

E-TREKKING BIKE / RIESE&MÜLLER NEVO 3

E-SPORT BIKE / RIESE&MÜLLER ROADSTER

E-CITY BIKE / RIESE&MÜLLER SWING 3

Riese & Müller elcykler er anerkendt som værende af høj kvalitet. Virksomheden har et godt ry for at producere pålidelige og innovative elcykler. Her er nogle af de grunde, hvorfor mange mennesker anser Riese & Müller elcykler for at være gode:

  1. Kvalitet: Riese & Müller bruger førsteklasses komponenter og materialer i deres elcykler. De har omdømme for at levere holdbare og pålidelige cykler, der kan modstå daglig brug og forskellige terrænforhold.

  2. Ydeevne: Elcykler fra Riese & Müller er kendt for deres høje ydeevne. De er udstyret med kraftfulde motorer og avancerede batterisystemer, der giver en jævn og kraftig assistance under kørslen.

  3. Design: Riese & Müller lægger vægt på design og æstetik. Deres elcykler er både funktionelle og stilfulde, og de tilbyder forskellige modeller, der passer til forskellige formål, som f.eks. bykørsel, turcykling eller transport af last.

  4. Innovation: Virksomheden er kendt for at være innovativ og integrerer avanceret teknologi i deres elcykler. De forsøger altid at forbedre og optimere deres produkter med de nyeste funktioner og systemer.

Vores gennemgående formål med alle turene er:

  • Sikkerhed
  • Vi cykler sammen og alle skal med hjem
  • Vi hygger os og har det sjovt
  • Vi får motion på en sjov måde
  • Masser af oplevelser

Guide:

Steen Bach

Marts anses for at være slutningen på vinteren på Mallorca.

Der er kun en lille chance for regn, hvor typen af regn er ret moderat eller let. Kraftig regn er yderst usædvanligt. Der må forventes overskyede perioder, og der er normalt omkring 43% skydække.
Det er stadig lidt køligt til havbadning med en vandtemperatur på gennemsnitligt 14 grader C. 
Der kan forventes seks til syv timers solskin, men det afhænger af skydækkets tykkelse.
Der er i gennemsnit otte tågedage, og marts er generelt den mest blæsende måned, uden at det kan sammenlignes med blæst i Danmark. 
Marts et godt tidspunkt at besøge nogle af Mallorcas smukke steder, som vi naturligvis kommer forbi på denne rejse. 


Gennemsnitstemperaturen i Marts måned ligger på 17 grader celsius. 
Temperaturen kan dog være lavere nogle dage, men omvendt også nå op på +25 grader. 

Den gennemsnitlige nedbør er på 2,48 cm, som er det 4. laveste over hele året, hvilket gør det til en perfekt måned at cykle. 

Mallorca for alle

Som overskriften siger, er denne tur for alle der drømmer om at opleve Mallorca på en anderledes måde - nemlig på 2 hjul og med en hjælpemotor.
Vores elcykler har en rækkevidde på 80 km. som gør alle i stand til at nå de bedste udflugtsmål, få de flotteste naturoplevelser samtidig med at vi kan bevæge os på de små veje, hvor kun cyklister har adgang. 

Vi cykler i det tempo som passer gruppen, således alle føler sig trykke og kan følge med. 
Den første dag får vi en gennemgang af cyklerne og lærer hvordan de fungerer, så vi har et godt udgangspunkt på den første tur, hvor vi primært kører på mindre veje uden trafik. Det gør at vi hurtigt kan lære cyklerne at kende og blive fortrolige med dem. 


Vi tilbyder som udgangspunkt at køre alle 6 dage, som ledsages af vores danske cykelguide der kender ruten og ved hvor der kan spises frokost og købes ekstra væske undervejs, hvis man får brug for det.
Hvis der er kraftig regnvejr fra morgenstunden afventer vi til at det klarer op inden vi kører. Ligeledes tager vi forbehold for at afkorte ruten, hvis det trækker op til regn. Vejene på Mallorca kan være glatte i regnvejr og vi prioriterer sikkerheden højt. 

Alle mand ud – alle man hjem!

  • Fly tur/retur
  • 20 kg. bagage inkl. max 6 kg. håndbagage
  • Transport mellem lufthavn og hotel t/r
  • 7 nætter på Hotel Club del Sol
  • Fri adgang til SPA området
  • All Inclusive på hotellet
    • Morgenmad 07:30 - 10:30
    • Frokost ved pool bar a la carte 12:00 - 16:00
    • Aftensmad buffet 18:30 - 21:00
    • Drikkevarer 08:00 - 00:00 (vand, kaffe, te, husets vin, sodavand, fadøl, og lokal alkohol)
    • Alkohol der ikke er lokal, opkræves der ekstra for
  • Elcykel leje i 6 dage inkl. fuld forsikring
  • Daglige cykelture
  • Dansk cykelguide

Depositum udgør 25% af rejsens pris og faktureres ved bestilling. 
Restfaktura fremsendes 70 dage før afrejse. 

  • Mad ombord på flyet t/r
  • Lokal turist skat - opkræves direkte på hotellet
  • Enkeltværelse
  • Opgradering af værelse
  • Cykeltøj
  • Private forsikringer (afbestilling & rejse)

PAPUGA HOLIDAYS samarbejder med GOUDA

Vi anbefaler at du sørger for at have dine forsikringer i orden allerede ved bestilling af din næste rejse. 
HUSK at bestille din afbestillingsforsikring samme dag, som du køber din rejse. 

Afbestillingsforsikring 

BESTIL HER

Enkeltrejseforsikring

BESTIL HER

Årsrejseforsikring

BESTIL HER

 

Papuga Holidays modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.

Vær opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Ønsker du at sende tur oplysninger til andre?
  1. Carsten:

    Unik og enestående program. Du får set områder af Mallorca, som kun kan opleves på cykel.
    Spændende besøg i løbet af ugen og hvor man får lidt af det hele. Kultur, historie og kulinariske overraskelser. Alt er stort set inkluderet i prisen 👍
    PS: Meget lækkert hotel og venlig personale.

Tilføj en anmeldelse

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.