Pension : Halvpension, Pic-nic Guide : Ja - dansk Transport : Kør-selv Rejse : Racer Rejseform : Gruppe Niveau : 4, 5
  • Om turen

  • **BESTIL HER**

  • Program

  • Hoteller

  • Cykeltransport

  • Cykeleje

  • GOUDA Forsikring

  • Inklusiv

  • Tilkøb

  • Bestilling

  • Guide

Cykelferie i de Franske Alper 

Den 29. juni - 5. juli 2026 ⭐UDSOLGT⭐
Den 16. august - 22. august 2026

Cykling i de Franske Alper – Din ultimative og helt uforglemmelige landevejsoplevelse

En cykelferie i de franske Alper er, uden tvivl, den ultimative oplevelse for enhver landevejscyklist med drømme i benene og eventyr i blodet. Her venter de mest ikoniske stigninger – Alpe d’Huez, Col du Galibier og Col de la Madeleine – bjerge, der for længst har skrevet sig ind i Tour de France-historien. Kombinationen af udfordrende højdemeter, rå og storslået naturskønhed samt udsigter, der nærmest tager pusten fra dig, gør Alperne til et sandt paradis for cykelentusiaster.

Det er her, du virkelig mærker cykelsportens magi. Det er her, sveden og trætheden smelter sammen med adrenalinsuset, glæden og følelsen af at være en del af noget større. Uanset om du drømmer om at teste dine egne grænser på de legendariske stigninger eller blot ønsker at nyde bjergenes storhed i dit eget tempo, er en cykelferie i Alperne en oplevelse, du vil bære med dig resten af livet.

Dag for dag – cykelferie i Tour de France-bjergene

Dag 1 – Alpe d’Huez

Vi lægger ud med en sand klassiker: Alpe d’Huez. Med sine berømte 21 hårnålesving, de mange højdemeter og den elektriske atmosfære, der emmer af Tour de France, er denne stigning noget ganske særligt. At køre her er ikke blot en fysisk udfordring – det er en rejse ind i cykelsportens historie.

Dag 2 – Col du Glandon & Col de Montvernier (frivillig)

Dagen starter med den barske og bjergtagende Col du Glandon, hvor åbne bjergsider, brusende vandløb og vilde landskaber danner en kulisse, der føles næsten urørt af tiden. Og for de ryttere, der stadig har lidt ekstra energi i benene, venter den spektakulære Col de Montvernier, kendt for sine snævre serpentiner og dramatiske klippevægge. En stigning, der giver både smil på læben og sved på panden.

Dag 3 – Col de la Madeleine

På tredje dag tager vi hul på en af de helt store giganter: Col de la Madeleine. En stigning, der er både lang, krævende og fuld af øjeblikke, hvor du virkelig mærker, hvorfor Alperne er cykelsportens ultimative legeplads. På toppen venter det uforglemmelige syn af Mont Blanc, der rejser sig majestætisk blandt de sneklædte tinder.

Dag 4 – Col du Sapey (frivillig) & Col du Télégraphe

Dagen byder på mere variation. Først den charmerende og mindre kendte Col du Sapey, en intim og hyggelig opstigning gennem fredelige omgivelser. Derefter venter klassikeren Col du Télégraphe, en jævn og smuk stigning, hvor cykelstemningen er til at tage og føle på – perfekt som optakt til de helt store udfordringer.

Dag 5 – Col du Galibier & Alpe d’Huez (igen!)

Finaledagen er intet mindre end episk. Først den majestætiske Col du Galibier, et bjerg, der står som et monument i cykelsportens historie – barsk, udfordrende og uforglemmelig. Og til sidst vender vi tilbage til dér, hvor eventyret begyndte: den ikoniske Alpe d’Huez. Endnu en gang skal de 21 hårnålesving besejres, denne gang med hele ugens oplevelser i bagagen. En afslutning, der ikke kan blive mere storslået.

Belønningen er på toppen

Nok er vi kommet til Alperne for at cykle, mærke pulsen stige og få de mange højdemeter i benene – men turen handler om mere end bare sved og stigninger. Vi tager os også tid til at stoppe op og nyde de imponerende udsigter, som gør hver eneste kilometer til en oplevelse i sig selv.

På hver eneste stigning venter en belønning, der er langt mere end følelsen af at nå toppen. Uanset om du kigger ud over dybe dale, frodige grønne skove eller de sneklædte tinder, der rejser sig majestætisk mod himlen, så er udsigten altid et stop værd. Hver pause bliver til et øjeblik, hvor du kan trække vejret dybt, lade blikket vandre og virkelig suge stemningen til dig.

Vi klarer alt det praktiske – du skal bare cykle og nyde turen

Når du tager med os på cykelferie i Alperne, sørger vi for alt det praktiske: hoteller, måltider og service. Du kan koncentrere dig om det vigtigste – at cykle, nyde turen og være en del af fællesskabet. Vi lover dage fyldt med udfordringer, grin, samvær og øjeblikke, hvor du næsten føler dig som en Tour de France-rytter.

Danske guider fra PAPUGA

Vi kører sammen – men i dit tempo

På vores cykelferie i Alperne handler det om fællesskab, tryghed og gode oplevelser. Vi kører altid samlet ud til stigningerne, så alle starter på samme fod. Selve op- og nedkørslerne tager hver enkelt i sit eget tempo – for nogle handler det om at presse sig selv, for andre om at nyde turen. På toppen samler vi op igen, så ingen står alene, og vi mødes også i bunden, inden vi fortsætter.

Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg hele vejen, og at der er plads til både ambitioner og oplevelseslyst.

Hvis der er nok deltagere, opretter vi desuden to hold hver dag med niveaudeling, så du kan køre sammen med ryttere, der matcher dit tempo bedst. På den måde får alle det maksimale ud af turen – uanset niveau.

Hoteller

Vi bor på nøje udvalgte hoteller i Alpe d’Huez, Saint-Jean-de-Maurienne og Valloire – steder, hvor man virkelig forstår cyklister og skaber rammerne for, at både du og din cykel har det godt. Hotellerne er komfortable, hyggelige og perfekte som base efter en lang dag i bjergene.

Prisen er baseret på indkvartering i delt dobbeltværelse (2 personer), hvor du kan dele oplevelsen med en rejsemakker. Ønsker du et enkeltværelse, kan dette selvfølgelig bestilles mod et tillæg – men vær opmærksom på, at der kun er et meget begrænset antal enkeltværelser til rådighed, så det gælder om at være hurtig hvis du vil bo alene.

Servicebil, bagagetransport og mulighed for cykeltransport

På hele turen har vi vores egen servicebil og et dedikeret serviceteam med – dit sikkerhedsnet og din tryghed undervejs. Teamet sørger for alt det praktiske, så du kan fokusere fuldt ud på at cykle.

  • Vi stiller frokost, snacks og masser af væske klar på ruten
  • Vi transporterer din bagage sikkert fra hotel til hotel, så du kun skal tænke på at køre med let cykel

Kort sagt: du træder i pedalerne – vi sørger for resten.

Cykeltransport til Alperne

Du behøver ikke bekymre dig om besværet med cykelkufferter, flytransport eller logistik – vi sørger for, at din cykel kommer sikkert frem til Alperne. Du afleverer den blot i Børkop eller Ballerup senest den 23. juni og så er dem klar til udlevering på Alpe d’Huez den 29. juni kl. 15:00.

Prisen på cykeltransport er kr. 900,- t/r

Efter turen sørger vi naturligvis også for, at cyklen kommer sikkert med hjem igen. Den kan afhentes i Børkop/Vejle den 7. juli – præcise tidspunkter følger.

Med forbehold for ændringer
Yderligere info omkring cykeltransport følger i løbet af foråret.

Transport til og fra Alperne

Turen arrangeres som kør-selv, så du har friheden til at planlægge rejsen i dit eget tempo. Eventyret starter officielt i Alperne den 29. juni 2026 kl. 15:00, hvor vi kan tjekke ind på hotellet og finde os godt til rette.

Allerede samme dag kl. 17:00 samles vi alle til et hyggeligt informationsmøde, hvor vi gennemgår de kommende dages program, hilser på hinanden og mærker stemningen bygge sig op. Herfra er turen for alvor i gang – og vi glæder os allerede til at dele den med dig!

En krævende, men vildt fed cykelferie

Cykling i Alperne er ikke bare en udfordring – det er en rejse, der kræver både forberedelse, mod og viljestyrke. Men netop derfor føles det så ufatteligt tilfredsstillende. Allerede fra de første tråd i pedalerne mærker du, hvordan bjergene stiller krav til dig – og belønningen vokser i takt med højdemeterne.

Og så kommer det magiske øjeblik: når du står på toppen, omgivet af sneklædte tinder og et panorama, der nærmest tager pusten fra dig. Her fyldes du af en glæde og en stolthed, som ikke kan forklares – kun opleves. Det er følelsen af at have overvundet både bjerget og dig selv.

Så spørgsmålet er: Er du klar til at finde din indre bjergbestiger og opleve cykling, når det virkelig er allerbedst?

Please wait...

Rejseprogram (datoerne gælder for rejsen i juni)

Itineraries

Dag 1

Date : 29. juni 2026

Rejse/ankomst

Ved kør-selv skal du planlægge ankomst til Alpe d'Huez kl. 15

Ankommer du tidligere, er der naturligvis mulighed for at cykle en tur alene i området. 

Kl. 17:00 Velkomstmøde og gennemgang af turen

Kl. 18:30 Fælles aftensmad

 

Dag 2

Date : 30. juni 2026

Alpe d'Huez

Dag 1 – Alpe d’Huez

Den korte: 48 km - ca. 1500 hm - Gen.snit opstigning 10,4% 
Den lange: 67 km - ca. 2210 hm - Gen.snit opstigning 10,7% 

Alpe d'Huez ➡️ detaljer

Vi starter dagen med morgenmad på hotellet, så du er klar til de første udfordringer.
Turen begynder med nedkørsel fra bagsiden af Alpe d’Huez i retning mod Les Deux Alpes, og vi fortsætter ned mod Bourg d’Oisans, inden dagens store udfordring venter: Alpe d’Huez!

En sand klassiker – de 21 hårnålesving og den historiske atmosfære gør denne stigning til noget helt særligt. Det er her, Tour de France-legender er blevet skabt.
Marco Pantani har stadig rekorden, men du er naturligvis velkommen til at forsøge at slå den 🙂

Vi mødes på toppen til en kold forfriskning i baren, inden vi samles til fælles aftensmad på hotellet.

Dag 3

Date : 1. juli 2026

Glandon og Montvernier

Gladon & Montvernier

Den korte: 81 km - ca. 1589 hm - gen.snit opstigning 7,7% 
Den lange: 88 km - ca. 1989 hm - gen.snit opstigning 9,0%

Glandon ➡️ Detaljer

Lacets de Montvernier ➡️ Detaljer

Turen starter med en spektakulær nedkørsel fra legendariske Alpe d’Huez til Bourg d’Oisans. Herfra begiver vi os op ad den lange og udfordrende stigning mod Col de Glandon, hvor fantastiske udsigter belønner indsatsen. For dem, der ønsker en ekstra udfordring, er der mulighed for at tilføje Montvernier—den ikoniske serpentinestigning kendt fra Tour de France—inden vi afslutter dagen og kører til hotellet. En uforglemmelig rute med masser af højdemeter og naturoplevelser!
Mon ikke det bliver mulighed for en kold forfriskning som belønning for turen første anstrengelser. 

Fælles aftensmad i byen. 

Dag 4

Date : 2. juli 2026

Col de la Madelaine

Col de la Madeleine

Den korte: 67 km - ca. 1800 hm - gen.snit opstigning 7% 
Den lange: 138 km - ca. 2258 hm - gen.snit opstigning 7% 

Madeleine (kort)  ➡️ detaljer

Madeleine (lang) ➡️ detaljer

Vi starter fra hotellet i Saint-Jean-de-Maurienne og begiver os mod Albertville, inden vi tager den udfordrende og naturskønne opstigning op ad Col de la Madeleine fra nordsiden. Fra toppen belønnes vi med en imponerende panoramaudsigt, før vi vender tilbage til hotellet.

For dem, der ønsker en kortere tur, tilbyder vi en rundtur, hvor du både stiger op og kører ned på sydsiden af Col de la Madeleine. Denne rute giver stadig masser af højdemeter og skønne oplevelser uden hele den lange distance.
OBS - der er kun guide med ud til opstigningen, men du får ruten til din GPS, så du selv kan køre resten af turen. 
PAPUGA guiden kører med på den lange rute. 

Efter turen samles vi til en kold forfriskning på en hyggelig lokal bar i Saint-Jean-de-Maurienne, og aftenen rundes af med fælles middag på en restaurant i byen. En perfekt afslutning på en fantastisk cykeldag!

Dag 5

Date : 3. juli 2026

Col du Télégraphe og Col du Sapey

Col du Télégraphe (og Col du Sapey for de friske)

Den korte: 33 km - ca. 1123 hm - gen.snit opstigning 5%
Den lange: 51 km - ca. 1775 hm - gen.snit opstigning 6% 

Col du Sapey ➡️ detaljer

Col du Télégraphe ➡️ detaljer

Dagens etape starter i Saint-Jean-de-Maurienne og fører direkte op mod den klassiske stigning, Col du Télégraphe, og videre til den hyggelige bjergby Valloire, hvor vi overnatter.

For dem, der ønsker en ekstra udfordring, starter dagen med en afstikker op ad Col du Sapey – en mindre kendt, men smuk stigning, som nærmest ligger på bjerget lige overfor hotellet. Herefter kobler man på hovedruten mod Télégraphe og Valloire.

Den korte rute går direkte mod Col du Télégraphe og videre til Valloire. Selvom det går opad, er dette en af turens lettere etaper – og det er helt bevidst. Efter gårsdagens udfordringer og med morgendagens kongeetape i sigte, er det en god mulighed for at samle kræfter og nyde omgivelserne i et roligere tempo.

For begge hold bliver det en kortere dag i sadlen, hvilket giver god tid til afslapning om eftermiddagen.
Vi samles igen til fælles aftensmad på hotellet i Valloire.

Dag 6

Date : 4. juli 2026

Galibier og Alpe d'Huez 👑

Galibier & Alpe d'Huez
Kongeetapen 👑

83 km - ca. 2942 hm - gen.snit opstigning 7,1% 

Col du Galibier ➡️ detaljer

Alpe d'Huez ➡️ detaljer

Fra Valloire starter vi dagens etape med opstigningen af legendariske Col du Galibier. En af turens mest ikoniske stigninger, hvor du belønnes med fantastiske udsigter fra toppen. Efter en lang nedkørsel gennem Lautaret-dalen fortsætter vi mod dagens store finale: Alpe d’Huez.

De 21 hårnålesving op til Alpe d’Huez byder på en afslutning, der kræver alt, hvad du har tilbage i benene. Det er en værdig afslutning på en uforglemmelig tur, og udsigten fra toppen er den perfekte belønning.

Om aftenen samles vi til fælles middag, hvor vi fejrer en veloverstået cykelrejse og deler oplevelserne fra ugens etaper. En afslutning, der markerer både fællesskab og personlig præstation.

Dag 7

Date : 5. juli 2026

Hjemrejse

Vi  har værelserne frem til kl. 10

OBS - ønsker du at blive i Alpe d'Huez, laver vi gerne et tilbud på dette. 

TAK FOR DENNE GANG! 😁

Alpe d'Huez: Hotel Le Refuge

Et hjem for cyklister i hjertet af Alpe d'Huez Hotel Le Refuge er det perfekte valg for dig, der deltager i La Marmotte eller vil opleve de legendariske stigninger omkring Alpe d'Huez. Med sin centrale placering i den historiske bydel og en unik dansk atmosfære er hotellet en ideel base for cyklister.

Faciliteter og forplejning Hotellet tilbyder enkel, autentisk charme og en solrig terrasse med den smukkeste udsigt over bjergene. Opholdet inkluderer halvpension med morgenmad og aftensmad, der giver dig energi til dagens udfordringer og mulighed for at genoplade til næste etape.

Praktisk information Selvom Le Refuge har mange år på bagen og kun er vurderet til 2*, opvejes det af hyggen, beliggenheden og værternes store indsigt i cyklisternes behov. Gratis WiFi sikrer, at du kan holde forbindelsen til verden, når du har lyst.


Saint-Jean-de-Maurienne: Hotel Saint-Georges

En cyklistvenlig base i dalens centrum Hotel Saint-Georges, midt i Saint-Jean-de-Maurienne, er et oplagt valg for cyklister, der vil udforske de mange stigninger i dalen. Hotellet ligger centralt og tæt på både restauranter og butikker, så du kan nyde det lokale liv efter dagens cykeltur.

Faciliteter og forplejning De enkelt indrettede værelser byder på eget bad, aircondition og gratis WiFi. Opholdet inkluderer halvpension med morgenbuffet, hvor du blandt andet kan smage hjemmelavet marmelade, samt en velsmagende aftensmad, der serveres i hotellets hyggelige café.


Valloire: Hôtel de la Poste

Charmerende ophold ved foden af Col du Galibier I hjertet af Valloire, ved foden af den ikoniske Col du Galibier, finder du Hôtel de la Poste. Dette to-stjernede hotel, bygget på et tidligere posthus, byder på autentisk alpestemning og er ideelt for cyklister, der ønsker at udforske de omkringliggende bjerge.

Faciliteter og forplejning Hotellet råder over 26 værelser, alle indrettet i traditionel bjergstil med udsigt over bjergene. Opholdet inkluderer halvpension med en omhyggeligt tilberedt, traditionel morgenmad og aftensmad, der serveres i hotellets restaurant. Om sommeren kan du nyde måltiderne på den blomsterfyldte terrasse og slappe af i hotellets have. Der er også et aflåst garageområde til cykler og motorcykler samt gratis WiFi i hele hotellet.

Perfekt placering for cyklister Hôtel de la Poste ligger kun 300 meter fra skilifterne, hvilket gør det nemt at starte dine cykeleventyr. Området byder på 160 km cykelruter, og du har nem adgang til både Col du Télégraphe og Col du Galibier. Efter en dag på cyklen kan du slappe af i hotellets loungeområde eller udfordre dine rejsefæller til et spil billard.


Vi tager forbehold for ændring af hotel, da det forudsætter at de holder åbent og har plads i perioden. 

Cykeltransport

Skal vi tage din cykel med til Alperne ? 
Det kan vi godt! Cyklen skal afleveres i Børkop eller Ballerup senest den 23. juni og så er dem klar til udlevering på Alpe d’Huez den 29. juni kl. 15:00.

OBS - cyklerne skal forsikres gennem eget forsikringsselskab. 

Den vil kunne afhentes igen i Børkop og Ballerup - nærmere oplysninger følger. 

Vil du leje en cykel i Alpe d'Huez? 

Hvis du ønsker at undgå besværet med at medbringe din egen cykel, kan du leje topmoderne og velholdte cykler i Alpe d'Huez bys centrum. Kun 300 meter fra vores hotel ligger Cycle Huez, hvor Kat & Oli er klar til at byde dig velkommen og sikre, at din lejecykel tilpasses perfekt til dig. De er også hurtigt til stede for eventuelle justeringer.

Disse cykler er designet til bjergterræn med en gearing, der hjælper dig op ad de maleriske bjergveje i området.

Det anbefales, at du medbringer dine egne pedaler, da du er fortrolig med dem, og ved præcis, hvordan du klikker ud af dem. Husk også beslag til din GPS, vandflasker, hjelm, og vi råder til at køre med en baglygte, selv i dagslys, for din sikkerhed.

Besøg linket for at leje din cykel 👇
Bikes & Pricing 2024 — Cycle Huez

Wilier ZeroSL SRAM Rival AXS (photo non-contractual) full specs at wilier.com.

PAPUGA HOLIDAYS samarbejder med GOUDA

Vi anbefaler at du sørger for at have dine forsikringer i orden allerede ved bestilling af din næste rejse. 
HUSK at bestille din afbestillingsforsikring samme dag, som du køber din rejse. 

Afbestillingsforsikring 

BESTIL HER

Enkeltrejseforsikring

BESTIL HER

Årsrejseforsikring

BESTIL HER

Papuga Holidays modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.

Vær opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

  • 6 x overnatning på hotel i delt dobbeltværelse
  • Halvpension (morgenmad og aftensmad)
  • Picnic / frokost i det blå på cykelturene. 
  • Depoter undervejs på cykelturene
  • Fri vand i servicebilen
  • Planlagt rute, hvor du kører flere legendariske bjerge
  • Dansk guide
  • Servicebil med div. udstyr og forplejning
  • Service person fra Papuga
  • Og alt muligt andet godt 😀

Depositum udgør 30% af rejsens pris + evt. tilkøb og faktureres ved bestilling. 
Restfaktura fremsendes 90 dage før afrejse. 

  • Transport af din cykel til Alperne (husk egen forsikring)
  • Drikkevarer
  • Ekstra mad/snacks
  • Energiprodukter
  • Reservedele
  • Enkeltværelse
  • Forsikringer

Bestilling

Når du tilmelder dig denne uforglemmelige cykelferie i de franske Alper, betaler du et depositum på 30% af rejsens pris samt eventuelle tilkøb. Dette sikrer din plads på turen og giver dig ro i maven om, at du er med, når vi drager afsted mod bjergene.

Den resterende betaling falder 90 dage før afrejse, så der er god tid til at få styr på alt det praktiske og til at glæde sig til turens start.

OBS: Sidste frist for tilmelding er den 1. marts 2025 – herefter lukker vi for nye deltagere.

Turen gennemføres ved minimum 15 deltagere, så du kan se frem til at dele oplevelsen med en flok ligesindede cykelentusiaster, der alle brænder for at få højdemeter i benene og opleve Alperne på tætteste hold.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.