- Azorerne
- ⭐BESTIL HER⭐
- Program
- Sao Miguel Park
- Hotel Talisman
- Cykelleje
- Niveau
- Vejret
- Forsikring
- Inklusiv
- Tilkøb
- Billeder
Cykelferie på Azorerne på mountainbike eller e-mountainbike
Midt ude i Atlanterhavet venter et grønt og dramatisk ø-paradis, hvor vulkankratere, smaragdgrønne søer og snoede grusstier danner rammen om en helt særlig mountainbike-oplevelse. Azorerne er rå natur, frisk havluft og eventyr på to hjul – og i august 2026 har du chancen for at opleve det hele sammen med en lille, hyggelig gruppe af ligesindede.
Denne rejse er for dig, der drømmer om at kombinere aktiv ferie, store naturoplevelser og stærkt fællesskab. Uanset om du vælger klassisk MTB eller e-MTB, venter seks fantastiske cykeldage på São Miguel, hvor vi kører gennem spektakulære landskaber og nyder følelsen af frihed i et tempo, hvor alle kan være med.
Periode: 22. - 29. august 2026 ‼️Få pladser‼️
Højdepunkter:
✅ Pakkerejse inkl. fly fra København
✅ Transfer fra lufthavn til hotel t/r
✅ 7 nætter på lækkert hotel i Ponta Delgada
✅ 23 kg baggage & håndbagage
✅ Gratis Wi-fi på hotellet
✅ Morgenmad på hotellet
✅ Aftensmad på lokale restauranter
✅ 6 alsidige cykelture på imellem ca. 40 og 70 km
✅ Dansk cykelguide fra Papuga
✅ Lej din MTB på Azorerne (E-MTB eller alm. MTB)
✅ Bliv en del af en hyggelig lille grupperejse med et socialt fællesskab
✅ Rejsen henvender sig også til dig der rejser alene
Oplev Azorernes vilde skønhed på mountainbike eller på en e-mountainbike
Drømmer du om at kombinere din store passion for mountainbike med en ferie i helt enestående, næsten overjordisk smukke omgivelser? Så venter der dig en helt særlig oplevelse på Azorerne. Her får du ikke blot en aktiv ferie – du får en intens, sanselig og uforglemmelig rejse gennem et af Europas mest spektakulære og fascinerende naturområder.
Midt ude i Atlanterhavet rejser Azorerne sig dramatisk af havet med grønne bjergkamme, vulkanske kratre, dybblå søer og uendelige horisonter. Naturen er frodig, rå og uspoleret, og når du oplever den fra sadlen på en mountainbike eller e-mountainbike, kommer du helt tæt på landskabet – mærker vinden, dufter vegetationen og fornemmer stilheden, kun afbrudt af dine hjul mod gruset.
Cykelferie på mountainbike på Azorerne – naturoplevelser og udfordringer i verdensklasse
Azorerne er som skabt til mountainbike. Terrænet er varieret, levende og utroligt stemningsfuldt. Du cykler på grusstier, single tracks og rolige landeveje, der bugter sig gennem grønne dale, langs dramatiske vulkankratere og frem til udsigtspunkter, hvor panoramaet åbner sig i al sin pragt.
Rejsen er skræddersyet til den engagerede MTB-motionsrytter med minimum ét års erfaring, som ønsker at udfordre sig selv i trygge og veltilrettelagte rammer – og samtidig have god tid til at nyde omgivelserne. Vi cykler primært på gode grusveje og naturskønne stier med enkelte strækninger på asfalt. Der vil være stigninger, som får pulsen op og giver en dejlig fornemmelse i benene, men der er ingen farlige eller teknisk krævende downhill-passager.
Fokus er på helhedsoplevelsen: flow, natur, fællesskab og den særlige følelse af frihed, der opstår, når du bevæger dig gennem et landskab, der næsten virker uberørt og tidløst.
Vælger du e-mountainbike, får du ekstra overskud på stigningerne og endnu mere energi til at suge indtryk til dig. Vælger du klassisk mountainbike, får du den fulde, fysiske tilfredsstillelse og følelsen af at arbejde dig gennem det smukke terræn.
Uanset hvad du vælger, kan du se frem til en aktiv, inspirerende og mindeværdig cykelferie, hvor Azorernes vilde og betagende natur danner rammen om en oplevelse langt ud over det sædvanlige.
Kør på e-mountainbike og få en endnu bedre oplevelse
Flere og flere vælger i dag e-mountainbike på Azorerne – og det er der en rigtig god grund til. Kombinationen af det kuperede, vulkanske terræn og de mange højdemeter gør, at en e-MTB giver dig helt nye muligheder for at nyde oplevelsen fuldt ud.
Med den elektriske assistance får du et ekstra, jævnt og naturligt skub i pedalerne, særligt når vejen stiger, og landskabet rejser sig foran dig. Du kommer lettere og mere ubesværet op ad de lange bakker, bevarer energien i benene og har overskud til at løfte blikket og tage udsigten ind. I stedet for at kæmpe dig til toppen, kan du nyde turen hele vejen derop.
En e-mountainbike betyder ikke, at det ikke er aktivt – du træder stadig selv i pedalerne og mærker kroppen arbejde. Men du undgår at blive unødigt træt og kan derfor køre længere, opleve mere og have kræfter til både de sidste kilometer og hyggen bagefter.
Mange vælger e-MTB netop for at få den optimale helhedsoplevelse: mere flow på stierne, større frihed i terrænet og mere overskud til at nyde Azorernes spektakulære natur. Det giver en fantastisk følelse af lethed og frihed – som om landskabet åbner sig endnu mere for dig.
Kort sagt: Vil du have det fulde udbytte af Azorernes storslåede terræn, masser af energi og maksimal nydelse på to hjul, så er e-mountainbike et oplagt og populært valg.
Guidede cykelture – sammenhold, tryghed og store naturoplevelser
Hver morgen kl. 09:00 ruller vi samlet ud fra hotellet sammen med vores erfarne danske cykelguide. Dagen begynder med forventning i luften, frisk atlanterhavsvind og følelsen af, at nye oplevelser venter lige rundt om hjørnet.
Turene er nøje planlagt, så du får den bedste kombination af smukke ruter, gode udfordringer og fantastiske udsigter. Afhængig af dagens etape og terræn er vi typisk tilbage på hotellet mellem kl. 14:00 og 17:00 – trætte på den gode måde og fyldt med indtryk.
På udvalgte dage arrangerer vi transfer, så vi kan starte eller slutte i andre dele af øen. Det giver os mulighed for at opleve endnu flere af São Miguels skjulte perler – steder langt væk fra de klassiske turistområder, hvor naturen føles rå, uberørt og helt autentisk.
Undervejs holder vi pauser i det fri, ofte på udsigtspunkter eller i naturskønne omgivelser, hvor stilheden kun brydes af vinden og fuglene. Her nyder vi en enkel og velfortjent frokost – typisk med medbragte sandwich, som nemt kan købes i det lokale supermarked tæt på hotellet. Det er netop i disse pauser, at fællesskabet styrkes, og oplevelserne deles.
At cykle i gruppe giver både tryghed og sammenhold. Du har altid en guide med lokalkendskab, der sikrer, at ruterne passer til niveauet, og at alle føler sig godt tilpas. Samtidig opstår der et helt særligt fællesskab, når man deler udfordringerne, grinene og de spektakulære udsigter undervejs.
Det er aktiv ferie med nærvær, sikkerhed og store naturoplevelser – oplevet sammen.
Socialt samvær og hyggelige afslutninger efter dagens cykelture
Efter en dag fyldt med storslåede udsigter, gode stigninger og masser af frisk luft runder vi af i afslappede og uformelle rammer. Ofte mødes vi på hotellet eller på en stemningsfuld café ved havnen, hvor vi nyder en kold forfriskning og lader dagens oplevelser falde på plads.
Her deles historierne fra ruten, grinene sidder løst, og fællesskabet får lov at vokse. Det er netop i disse rolige stunder, at turen får en ekstra dimension – når man sammen genoplever de smukke udsigter, de sjove øjeblikke og de små sejre undervejs.
Deltagelse er naturligvis helt frivillig. Måske har du lyst til at trække dig tilbage, hvile benene og nyde lidt tid for dig selv. Det er din ferie, og der skal være plads til både fællesskab og fordybelse.
På en eventuel hviledag har du også mulighed for at krydre opholdet med ekstra oplevelser – for eksempel en fascinerende hval- og delfinsafari på det åbne Atlanterhav. En helt særlig naturoplevelse, hvor du kan opleve havets imponerende kæmper på nært hold, mens benene får en velfortjent pause.
Aftensmad på lokale restauranter - en oplevelse i sig selv!
På Azorerne er maden en lige så stor del af oplevelsen som den dramatiske natur og de storslåede landskaber. Hver aften går vi på opdagelse i det lokale køkken og spiser på nøje udvalgte restauranter, hvor stemningen er autentisk, råvarerne friske og smagene ægte.
Her får du en ærlig og nærværende smagsoplevelse baseret på øens egne råvarer og stolte traditioner. Vi udvælger restauranter, der ikke blot serverer velsmagende retter, men som også giver dig et ægte indblik i Azorernes kulinariske kultur og lokale specialiteter.
Glæd dig til saftige, grillede fisk fanget samme dag, friske grøntsager dyrket i den næringsrige vulkanske jord, smagfulde kødretter tilberedt efter lokale opskrifter – og naturligvis de søde, saftige og eksotiske frugter, der ofte plukkes direkte fra træerne.
Hver aften byder på nye smagsindtryk og hyggelige stunder omkring bordet.
Glæd dig til at smage Azorerne – præcis som de lokale selv gør.
Vælg imellem 2 hoteller i Ponta Delgada
På vores rejse til Azorerne kan du vælge mellem to gode hoteller i Ponta Delgada: São Miguel Park Hotel og Hotel Talisman. Hotellerne ligger i kort gåafstand fra hinanden og begge centralt i byen med nem adgang til restauranter, caféer og havneområdet.
São Miguel Park Hotel – komfort og praktisk base
São Miguel Park Hotel er et moderne og rummeligt hotel med gode faciliteter og en behagelig atmosfære. Her finder du både indendørs og udendørs pool, restaurant, bar og gode fællesområder – perfekt til afslapning efter en aktiv dag.
For MTB-gæster anbefaler vi at bo på São Miguel Park Hotel. Det er her cyklerne opbevares sikkert om natten, og det er også herfra MTB-turene starter og slutter hver dag. Bor du her, får du den mest praktiske og enkle løsning i forhold til cyklerne.
Hotel Talisman – charme og central beliggenhed
Hotel Talisman er et stemningsfuldt og klassisk hotel midt i Ponta Delgadas hyggelige centrum. Her bor du tæt på byens liv, små butikker og den lokale atmosfære. Hotellet byder blandt andet på tagterrasse med pool samt restaurant og bar.
Vælger du at bo på Hotel Talisman og deltager på MTB-turen, skal du være indstillet på at parkere cyklen ved São Miguel Park Hotel og gå frem og tilbage mellem de to hoteller før og efter dagens cykelture.
Uanset hvilket hotel du vælger, er du en del af det samme fællesskab imellem cykel- og vandregæster. Alle gæster fra begge hoteller spiser sammen om aftenen, så rejser du eksempelvis med en ledsager, der deltager på vandreferien, mens du selv cykler MTB – eller omvendt – så mødes I naturligvis til fælles middag og hyggeligt samvær hver aften.
Forventede flytider:
Vi flyver med TAP Air Portugal fra København med mellemlanding i Lissabon.
Udrejse den 22. august 2026
Kl. 12:45 – Afgang fra København
Kl. 15:45 – Ankomst Lissabon
Ca. 1:30 times transfertid i lissabon
Kl. 17:15 – Afgang fra Lissabon
Kl. 18:45 – Ankomst Ponta Delgada (São Miguel)
Hjemrejse den 29. august 2029
Kl. 06:30 – Afgang fra Ponta Delgada
Kl. 09:50 – Ankomst Lissabon
Ca. 2:20 timers transfertid i lissabon
KL. 12:10 – Afgang fra Lissabon
Kl. 16:50 – Ankomst København
Vi tager naturligvis forbehold for ændringer i flytiderne.
Vigtigt:
Mødetid i lufthavnen er minimum 2 timer før afrejse. I København anbefaler vi at møde i ekstra god tid, da der kan forekomme ventetid ved Security.
Der er danske guider fra Papuga med på rejsen fra København, så I følges trygt afsted allerede fra start.
Vandreferie og mountainbike i samme periode
Hos os behøver I ikke gå på kompromis. Som det eneste rejsebureau tilbyder vi både vandreferie og mountainbike i samme periode på Azorerne. Det betyder, at I sagtens kan rejse sammen – også selvom I drømmer om at opleve øerne på hver jeres måde.
Måske foretrækker den ene at snøre vandrestøvlerne og bevæge sig gennem grønne dale og langs dramatiske kratersøer, mens den anden helst vil mærke suset på to hjul gennem det vulkanske landskab. Uanset hvad, bor I på samme hotel, starter dagen samme sted og mødes igen om aftenen til fælles middag og hyggeligt samvær.
Det giver en helt særlig frihed: I får hver jeres aktive oplevelse om dagen – og deler de gode historier, grinene og stemningen om aftenen. En perfekt kombination af individuel udfoldelse og fælles ferie.
Læs mere om vandreferien her 👉 vandreferie
PROGRAM
Forventede flytider:
Vi flyver med TAP Air Portugal fra København med mellemlanding i Lissabon.
Udrejse den 22. august 2026
Kl. 12:45 – Afgang fra København
Kl. 15:45 – Ankomst Lissabon
Ca. 1:30 times transfertid i lissabon
Kl. 17:15 – Afgang fra Lissabon
Kl. 18:45 – Ankomst Ponta Delgada (São Miguel)
Hjemrejse den 29. august 2029
Kl. 06:30 – Afgang fra Ponta Delgada
Kl. 09:50 – Ankomst Lissabon
Ca. 2:20 timers transfertid i lissabon
KL. 12:10 – Afgang fra Lissabon
Kl. 16:50 – Ankomst København
Vi tager naturligvis forbehold for ændringer i flytiderne.
Vigtigt:
Mødetid i lufthavnen er minimum 2 timer før afrejse. I København anbefaler vi at møde i ekstra god tid, da der kan forekomme ventetid ved Security.
Der er danske guider fra Papuga med på rejsen fra København, så I følges trygt afsted allerede fra start.
Itineraries
Dag 1
Afrejse
Fly fra Kastrup
Flytider følger
HUSK - mødetid minimum 2 timer før afrejse. I København anbefaler vi at være i ekstra god tid pga. ventetid ved Security.
Dag 2
Sete Cidades (Tvillingesøerne)
55 km - 1340 m
Efter vi har hentet cykler til dem der har lejet, starter vi ud med noget af det smukkeste - hvis det overhovedet er muligt at sige det om nogle områder på Azorerne.
Turen går ud langs kysten ad små markveje indtil vi nærmet os stigningen op til Sete Cidades.
For dem der ønsker lidt ekstra udfordring er der en stejl stigning op gennem markerne, hvor du rammet asfaltvejen op til udsigtspunktet.
Vil du blot gerne tage det lidt med ro den første dag, følger du blot asfaltvejen hele vejen op til toppen - ca. 6 km på landevej.
Her venter der en fantastisk udsigt over tvillingesøerne og hele vulkankrateret - man skal se det for at forstå hvor smukt det er.
Derfra går det videre ned i krateret ad grusveje, hvor der også er mulighed for at stoppe op og tage billeder inden vi når ned til søerne og kører ud på dæmningen der adskiller dem.
Når først man er dernede, så er der kun en vej tilbage - op!
Vi tager en anden vej op hvor vi følger kraterkanten - en fantastisk fornemmelse at have et vulkankrater på den ene side og Atlanterhavet på den anden.
Vi følger kysten retur og stopper ved et par smukke udsigtsposter inden vi er retur i Ponta Delgada, hvor vi slutter af med en kold forfriskning på havnen med udsigt over det enorme Atlanterhav i horisonten.
Til aften er der fælles aftensmad på restaurant.
Dag 3
Furnas
68 km - 1605 m
Vi bliver hentet på hotellet og kørt ud til vulkanen Furnas, hvor vi for alvor skal opleve vulkansk aktivitet.
Furnas er kendt for sine termiske kilder, vulkanske aktiviteter og geotermisk landskab.
Dag 4
Nordeste
45 km - 1515 m
Vi bliver afhentet på hotellet og kørt ud til den nordøstlige del af Sao Miguel, som også er et af de mest øde og uberørte områder.
Området er kendt for sin spektakulære natur, frodige vegetation og fantastiske udsigter.
Du kan forvente enkelte stejle stigninger, flotte nedkørsler og smukke skovområder.
Frokosten skal du medbringe i din rygsæk, men du kan glæde dig til at nyde den på et af de flotteste pic-nic områder på øen, hvor der er storslået udsigt.
Efter turen bliver vi hentet og kørt tilbage til hotellet.
Til aften spiser vi sammen på restaurant ude i byen.
Dag 5
Saint Vicente
41 km - 755 m
Efter nogle anstrængende dage, kører vi kun en kortere rute.
Tidlig hjemkomst til hotellet giver mulighed for at deltage på en hvalsafari, for dem som har lyst. Prisen er ca. € 60-70 pr. person.
Er du ikke så søstærk kan en tur ned til havnen, hvor der ligger adskillige restauranter også anbefales. Deres fisk smager himmelsk.
Til aften spiser vi sammen på restaurant ude i byen.
Dag 6
Sete Cidades & Mesteiros
70 km - 1746 hm.
Vi cykler ud på den modsatte side af Sete Cidades, hvor du vil føle at det går op og op og op inden vi når kraterkanten. Der kommer ikke ret mange turister på den side af vulkanen ,hvor udsigten er lige så imponerende.
Vi kører ned til kysten og følger den hele vejen rundt om vulkanen tilbage til byen.
Vi spiser samme på restaurant ude i byen til aften.
Dag 7
Lagoa do Fogo (ildsøen)
55 km - 1298 hm
Der er flere måder at komme til Lagoa do Fogo på mountainbike, men vores tur går ud langs sydsiden af øen inden vi begynder at klatre op ad stigningen - faktisk skal vi op ad en vej der en overgang slår alle rekorder - det er tilladt at trække hvis det bliver for slemt😁
Heldigvis er den ikke så lang, men sjovt at opleve. Belønningen er at den fører os ind i et område hvor vi virkelig er ude på landet og føler at vi befinder os et unikt sted.
Efter vi når op til søen venter der en god lang nedkørsel af grusveje hele vejen ned til kysten, hvor vi atter kører retur og slutter af på havnen med en kold forfriskning efter en dejlig uge.
TIl aften spiser vi på restaurant ude i byen.
Dag 8
Hjemrejse
Efter morgenmad kører bussen os i lufthavnen og vi sætter kursen mod Danmark efter en oplevelsesrig uge på Azorerne.
Fly fra Kastrup eller Billund
Flytider følger
Sao Miguel Park Hotel ⭐⭐⭐⭐
Sao Miguel Park Hotel er et velrenommeret 4-stjernet hotel beliggende på øen São Miguel på Azorerne. Hotellet kombinerer historie, komfort og moderne faciliteter og danner en ideel ramme om et behageligt ophold.
Bygningen har en spændende fortid som skole for unge præstestuderende, men er i dag totalrenoveret og fremstår som et moderne og indbydende hotel i høj standard. Det tidligere kapel er omdannet til en stor og indbydende wellnessafdeling – en smuk kombination af historie og nutidig komfort. Lige uden for døren finder du gode indkøbsmuligheder og flere lækre restauranter.
Komfort og faciliteter
Værelserne på Sao Miguel Park Hotel er rummelige og moderne indrettet i en lys og afslappende stil. Alle værelser har eget badeværelse, komfortable senge, TV, minibar og gratis WiFi. Flere værelser har desuden balkon med udsigt over de smukke omgivelser.
Hotellet byder på en række faciliteter, der gør opholdet ekstra behageligt. Her finder du:
-
Swimmingpool, hvor du kan slappe af og nyde solen
-
Wellnessafdeling
-
Fitnesscenter
-
Restaurant med både lokale og internationale retter
Den centrale beliggenhed tæt på bymidten giver nem adgang til parker, restauranter og butikker, så du let kan udforske området og få mest muligt ud af dit ophold på São Miguel.
Uanset om du rejser for fornøjelsens eller forretningens skyld, er Sao Miguel Park Hotel et komfortabelt og bekvemt udgangspunkt for din ferie på Azorerne.
Sådan bor du
Du indkvarteres i lyse og velindrettede dobbeltværelser med:
-
Eget badeværelse
-
Aircondition
-
Centralvarme
-
Køleskab
-
Telefon
-
Hårtørrer
-
Kabel-TV
-
Balkon
Værelserne er møbleret med komfortable senge, lænestole og skrivebord og er smagfuldt indrettet. Alle værelser har skrå havudsigt, og de fleste har WiFi.
Hotel Talisman ⭐⭐⭐⭐
Hotel Talisman er et charmerende 4-stjernet boutiquehotel beliggende i hjertet af Ponta Delgada på øen São Miguel i Azorerne. Med sin centrale placering i byens historiske centrum er hotellet det perfekte udgangspunkt for at udforske både kultur, seværdigheder, caféer og restauranter – alt sammen inden for gåafstand.
Hotellet er indrettet i en klassisk portugisisk stil med art deco- og vintageinspiration, der skaber en varm og indbydende atmosfære. De fine arkitektoniske detaljer og den hyggelige indretning giver stedet både karakter og komfort.
Komfortable værelser og moderne faciliteter
Værelserne på Hotel Talisman er rummelige, lyse og elegant indrettet med alle moderne bekvemmeligheder. Hvert værelse har blandt andet:
-
Eget badeværelse med badekar eller brus
-
Aircondition og mørklægningsgardiner
-
Gratis Wi-Fi
-
Fladskærms-TV, minibar og elkedel
-
Skrivebord og pengeskab
Flere værelser har desuden udsigt over byens historiske gader eller den smukke park lige uden for hotellet.
Faciliteter til afslapning og oplevelser
Hotel Talisman byder på en lang række faciliteter, som gør opholdet ekstra behageligt:
-
Tagterrasse med udendørs swimmingpool og liggestole
-
Fitnesscenter og solarium
-
Spa- og wellness-områder
-
Loungeområde med pejs og vinterhave
-
Restaurant og barer/lounger
-
Døgnåben reception og concierge
-
Parkering mod gebyr
Gæster kan her slappe af efter dagens oplevelser i Ponta Delgada eller starte dagen med en gratis morgenbuffet, som serveres hver morgen.
Ideel beliggenhed
Hotellets centrale placering betyder, at du bor tæt på byens største attraktioner som Portas da Cidade, marinaen, museer, caféer og shopping. Joao Paulo II lufthavn er kun få minutters kørsel væk, hvilket gør hotellet til et praktisk valg både for ferie- og forretningsrejsende.
Sådan bor du
Du indkvarteres i komfortable værelser, der er designet til både afslapning og funktionalitet. Her får du:
-
Privat badeværelse
-
Aircondition
-
Gratis Wi-Fi
-
Minibar og TV
-
Komfortable senge
-
Nogle værelser med opholdsrum
Hotel Talisman er et oplagt valg for dig, der ønsker en kombination af charme, komfort og central beliggenhed midt i Ponta Delgadas historiske bykerne – med nem adgang til både kultur, gastronomi og naturoplevelser på São Miguel.
Lej en mountainbike eller medbring din egen cykel i en cykelkuffert
Når du skal på cykelferie på Azorerne, kan du vælge enten at medbringe din egen cykel på flyet eller leje en cykel lokalt i Ponta Delgada. Begge muligheder har sine fordele, og det er helt op til dig, hvad der passer bedst til dine behov og præferencer.
Medbring din egen cykel
Hvis du foretrækker at cykle på din egen cykel, kan du tage den med på flyet i en cykelkuffert. Dette sikrer, at du har dit eget velkendte udstyr med, hvilket mange ryttere foretrækker. Cykeltransporten koster 1.500 kr., og vi anbefaler, at du pakker den i en god cykelkuffert for at beskytte den under transporten. Husk også at medbringe dine egne pedaler, hjelm, drikkedunke, og eventuelt en GPS-holder, sadel og værktøj, så du kan tilpasse cyklen, når du ankommer.
Lej en cykel lokalt
Hvis du hellere vil undgå at tage din egen cykel med, kan du vælge at leje en mountainbike eller en e-mountainbike lokalt. Vi samarbejder med cykeludlejere i Ponta Delgada, så du kan forudbestille din cykel gennem os, og vi sørger for, at den står klar til dig ved ankomst. På ankomstdagen henter vi cyklerne om eftermiddagen, så du er klar til at komme ud på ruterne næste dag.
Bemærk, at lejede cykler kan variere i kvalitet og model, og de vil naturligvis ikke være helt som din egen cykel. Men de er stadig velegnede til turens terræn og giver en god cykeloplevelse.
Cykelspecifikationer:
Alm. Mountainbike
- 29" eller 27,5" hjul
- Let aluminiumsramme
- 2x10 eller 2x11 gear
- Hydrauliske skivebremser
- Forgaffel med luftaffjedring
E-mountainbike
- Forgaffel med affjedring
- Hydrauliske skivebremser
- Aluminiumsramme
- 29" eller 27,5" hjul
- Bosch motor og batteri
Priser:
- Cykeltransport med fly: 1.500 kr.
- E-MTB leje på Azorerne: 2.100 kr.
- Alu-MTB leje på Azorerne: 1.400 kr.
Husk også at medbringe dine egne pedaler, hjelm, drikkedunke, eventuelt en rygsæk/camelbak, GPS-holder og, hvis du foretrækker det, din egen saddel. Værktøj til montering af pedaler og andre dele er også en god idé at have med.
Forsikring
Hvis du vælger at leje en cykel, anbefaler vi, at du tjekker, om din rejseforsikring dækker lejecykler. Tyveri er meget sjældent på Azorerne, men det er altid godt at være på den sikre side!

Den vulkanske oprindelse afspejler terrænet
En cykelferie med Papuga Holidays skal ikke bare være god – den skal også være tryg og fyldt med fantastiske oplevelser. Du kan virkelig glæde dig til en cykelferie med naturoplevelser i verdensklasse, for Azorerne er et overflødighedshorn af smuk natur, imponerende naturfænomener og nogle af jordens mest spektakulære og fascinerende underfundigheder!
Terrænet på Azorerne er kuperet, så du skal være forberedt på daglige stigninger. Nogle af dem er lange og seje, mens andre er mere stejle og kræver lidt ekstra energi. Men bare rolig – vi skal naturligvis også nedad igen, og det foregår typisk på almindelige grusveje. Vi kører ikke downhill, så der er rig mulighed for at nyde turen uden fare for vilde nedkørsler.
Turen er skræddersyet til den erfarne MTB-rytter, som har mindst ét års erfaring og er vant til at køre på grus, både når det går op ad bakke og ned igen. Det handler ikke om at være den hurtigste, men om at nyde rejsen, naturen og de fantastiske udsigter undervejs.
Vi cykler sammen – og ingen bliver efterladt
På denne tur er fællesskabet i fokus. Der er ingen, der bliver efterladt på ruten, for det vigtigste er, at alle kommer med. Azorerne byder på et terræn, der virkelig afspejler den vulkanske oprindelse, så der er masser af fascinerende landskaber og spektakulære udsigter. Vi sørger for, at der er tid til at stoppe op og nyde dem.
Kondition og form
Dit udgangspunkt og formniveau er selvfølgelig individuelt og afhænger af dine forventninger til turen. Vi forventer dog, at deltagerne kan gennemføre de daglige etaper, som vi begiver os ud på. En god tommelfingerregel er, at jo bedre form du er i, jo bedre bliver din samlede oplevelse.
Hvis du er i tvivl om din form er god nok til de udfordringer, vi møder, anbefaler vi, at du overvejer at leje en e-mountainbike. Det vil give dig det nødvendige overskud til at nyde turen fuldt ud og opleve Azorerne på bedste vis!
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din form er god nok til de udfordringer, vi møder, anbefaler vi, at du overvejer at leje en e-mountainbike. Det vil give dig det nødvendige overskud til at nyde turen fuldt ud og opleve Azorerne på bedste vis! Hvis du føler, at du har "diamanter i benene" og gerne vil klare det på egen hånd, kan elmotoren naturligvis til enhver tid slås fra, så du kan give den gas med ren muskelkraft. Dette giver dig fuld fleksibilitet til at tilpasse turen efter dit eget tempo og din dagsform.
Perfekt klima til aktiv ferie
Azorerne, og særligt São Miguel, byder på det ideelle klima til en aktiv ferie. Den behagelige temperatur kombineret med en let brise gør det nemt og komfortabelt at nyde alle udendørs aktiviteter.
São Miguel, den største af øerne, har et klima, der kan være lidt skiftende på grund af beliggenheden midt i Atlanterhavet. Sommermånederne, fra juni til august, byder normalt på temperaturer mellem 20°C og 25°C, men der kan også være dage, hvor temperaturen når op omkring 30°C. Denne periode er også den tørreste tid på øen, selvom der stadig kan være en vis fugtighed i luften.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at vejret på São Miguel hurtigt kan skifte fra solskin til regn, så det er altid en god idé at have en let jakke eller regntøj med. Uanset vejrforholdene er det jævne temperaturmønster med til at skabe perfekte rammer for en aktiv ferie, hvor du kan nyde øens smukke landskaber uden at blive overophedet.
PAPUGA HOLIDAYS samarbejder med GOUDA
Forsikring
Vi anbefaler at du sørger for at have dine forsikringer i orden allerede ved bestilling af din næste rejse.
HUSK at bestille din afbestillingsforsikring samme dag, som du køber din rejse.

Afbestillingsforsikring
Enkeltrejseforsikring
Årsrejseforsikring
Papuga Holidays modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.
Vær opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
- Flyrejse fra København til Ponta Delgada t/r
- Transport lufthavn-hotel t/r
- 1 stk bagage + 1 stk håndbagage
- 7 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
- Morgenmad
- Aftensmad på lokale restauranter (i gåafstand fra hotellet)
- 6 dage med planlagte cykelture
- Dansk cykelguide
- Transport i forbindelse med 2 cykelture
- En cykelferie udover det sædvanlige
- Cykeltransport med flyet
- Leje af MTB på Azorerne
- Enkeltværelse
- Mad i flyet
- Hvalsafari - købes på destinationen
- Forsikringer
















































