VANDREFERIE PÅ GRAN CANARIA
Tag med Papuga på en vandreferie til Gran Canaria, hvor du kan glæde dig til fem smukke og alsidige vandringer i selskab med både en erfaren dansk vandreguide og en lokal guide, der kender øens skjulte perler. Her handler dagene ikke kun om at gå – men om at opleve øens storslåede natur, dele magiske øjeblikke og være en del af et hyggeligt fællesskab, hvor alle bliver taget godt imod. Vi vandrer gennem pinjeskove, grønne dale, farverige bjerglandskaber og langs kyststier med betagende udsigter, og hver tur byder på nye kontraster og indtryk. Efter dagens eventyr vender vi tilbage til hotellet, hvor der er god tid til afslapning ved poolen, lækker mad og hyggeligt samvær med gruppen. Det er den perfekte ferieform, hvis du drømmer om sol, varme, natur og nye venskaber – og en uge fyldt med vandreglæde.
