Guide : Ja - dansk Pension : Halvpension Transport : Fly Rejse : El-cykle Rejseform : Gruppe
  • Rejsebeskrivelse

  • ⭐SE PRISER OG BESTIL HER⭐

  • Program

  • Cykel

  • Cykeldagen

  • Hotel

  • Flytider

  • Guide

  • Betaling

  • Inklusiv

  • Tilkøb

  • GOUDA forsikring

Oplev Mallorca på elcykel – Cykelferie med udflugter, dansk guide og et hyggelig fællesskab

Foråret på Mallorca byder på lune temperaturer, blomstrende natur og perfekte rammer for en aktiv ferie i roligt tempo. På denne rejse får du alletiders mulighed for at opleve øens skønhed fra cykelsadlen – med elcykler der rækker op til 80 km på en opladning og en dansk guide i front, som kender Mallorca ud og ind. Vi cykler i et tempo, hvor alle kan være med, og nyder fællesskabet, de flotte udsigter og nøje udvalgte udflugtsmål under sydens sol.

⭐Du får RABAT PÅ kr. 250,- person hvis du er medlem af Ældresagen. Medlemsnummer oplyses i kommentarfeltet ved bestilling⭐

Den 25. april - 2. maj 2026 (uge 18)‼️6 PLADSER TILBAGE‼️
Den 2. maj - 9. maj 2026 (uge 19)‼️4 PLADSER TILBAGE‼️
Den 9. maj - 16. maj 2026 (uge 20)‼️5 PLADSER TILBAGE‼️
Den 16. maj - 23. maj 2026 (uge 21)

Højdepunkter:

✅ Pakkerejse inkl. fly fra København & Billund
Ophold på Sunprime Pollensa Bay - 4*  voksenhotel beliggende i rolige omgivelser
✅ Rolig beliggenhed få skridt fra stranden ud mod Pollencabugten
✅ Transfer fra lufthavn til hotel tur/retur
✅ Gratis Wi-fi på hotellet
Halvpension inkl. 1 drikkevarer til maden (huset vin eller vand) 
✅ 6 alsidige cykelture - bl.a. m/besøg på vingård, Mallorcansk privat hjem & olivenfarm
✅ Dansk cykelguide fra Papuga
Inkl. leje af kvalitets elcykel
✅ Bliv en del af en hyggelig grupperejse med et socialt fællesskab
✅ Rejser du alene ? Så er denne rejse lige noget for dig.
Kombinationsrejse med mulighed for at køre på landevejscykel i samme uger, eller du kan tage med på vandreferie i uge 19

Oplevelsesrig cykelferie på elcykel, hvor alle kan være med

Forestil dig at glide lydløst gennem Mallorcas blomstrende landskaber, forbi mandeltræer og små landsbyer, mens solen varmer kinderne og udsigten åbner sig bag hvert sving. En cykelferie på elcykel er ikke bare motion – det er frihed, nydelse og muligheden for at opleve Mallorca helt tæt på.

Denne ferie er skabt til dig, der ønsker en aktiv rejse uden stress og jag – hvor vi har god tid, hyggeligt samvær og en erfaren dansk guide, der viser dig de små steder, de stille veje og de skjulte perler, som de færreste turister finder.
Hvis du er vant til at bevæge dig omkring på cykel i hverdagen eller i fritiden, kan du sagtens være med. Vi kører på moderne elcykler med en rækkevidde på op til 80 km, som giver dig overskud til at nyde både turen og selskabet.

Mallorca – Europas cykelparadis med medvind og uforglemmelige oplevelser

Der er en grund til, at Mallorca kaldes Europas cykelparadis. Det milde klima, de smukke landskaber og det rolige tempo i de små landsbyer skaber perfekte rammer for en aktiv ferie på to hjul – hvor oplevelser og afslapning går hånd i hånd.

Gør din ferie levende med elcykel under sydens sol og oplev øens uspolerede natur på nært hold. Med en erfaren dansk cykelguide i front, der kender øens veje, stier og hemmelige perler, kan du se frem til en ferie spækket med fantastiske udsigter, rolige ruter og masser af nærvær. Vi besøger historiske klostre, nyder en vinsmagning på en lokal vingård og slår os ned på små caféer i hyggelige landsbyer, hvor der er tid til at smage, slappe af og tale sammen.

Vi cykler i et tempo, hvor alle kan være med – og der er altid god tid til pauser, gode måltider og at nyde naturens detaljer. Med kameraet klar og sindet åbent får du både ro i kroppen og minder, der varer ved.

Cap de Formentor – en cykeltur til Mallorcas dramatiske nordkyst

Et af ugens absolutte højdepunkter er turen til Cap de Formentor – en enestående naturoplevelse, der viser Mallorca fra sin mest storslåede side. Her, på øens nordligste spids, troner det berømte fyrtårn over klippekysten og byder på udsigter, du sent vil glemme. Ruten derud bugter sig langs dramatiske bjergskråninger, forbi udsigtspunkter og det majestætiske Fumart-bjerg, som hæver sig 384 meter over det blå Middelhav. Herfra venter panoramaudsigter, der tager pusten fra selv de mest garvede rejsende.

Vores daglige cykelture er tilrettelagt med god balance mellem aktivitet og afslapning. Efter dagens oplevelser er der rig mulighed for at nyde en rolig stund – måske med fødderne i poolen, en god kop kaffe langs havnepromenaden eller en lille udflugt til den historiske bydel i Alcúdia – Mallorcas ældste og bedst bevarede by med snævre gader, gamle bymure og sydlandsk charme.

Og har du lyst til en fridag? Så er det selvfølgelig helt op til dig. Vi skaber rammen for en aktiv og social ferie, men det er din ferie – og du bestemmer selv, hvor meget du vil være med i. Med elcyklen ved hånden er det nemt at finde din egen rytme og dine egne små eventyr på Mallorca.

Perfekt klima til aktiv ferie

Mallorca forkæler sine gæster med et skønt middelhavsklima, der gør øen ideel til en aktiv ferie året rundt.
Når foråret rammer øen, ankommer de første solstråler og varme dage længe før Sydeuropas fastland – og langt før Danmark slipper vinterens kolde greb. Det er som at træde direkte ind i foråret, hvor naturen springer ud, og luften dufter af nyt liv.

I forårsmånederne nyder vi lyse dage og behagelige temperaturer, der indbyder til udendørs oplevelser og roligt tempo. Kombinationen af varme i luften og friskhed i naturen skaber ideelle betingelser for cykelture, pauser under åben himmel og nærvær i fællesskabet. Selv når foråret stadig lader vente på sig derhjemme, er Mallorca allerede i fuldt flor – og klar til at byde dig velkommen.

Grupperejse og fællesskab på cykelferie

En cykelferie med Papuga er meget mere end bare cykling. Det er en rejse fyldt med nærvær, grin og oplevelser, du deler med andre glade rejsende. Her cykler vi ikke bare side om side – vi opdager nye steder sammen, nyder udsigterne og skaber minder under sydens sol.

Når dagens tur er veloverstået, samles vi omkring poolbaren til en kølig forfriskning, hvor snakken går, og dagens højdepunkter får nyt liv i fællesskabet. Om aftenen nyder vi middagen i hotellets hyggelige restaurant – og for dem, der har lyst, runder vi af med en godnatdrink og lidt stemningsfuld snak under stjernerne.

Rejser du alene? Så er du stadig i godt selskab. Vores gæster vælger netop denne ferie for fællesskabets skyld. Hos Papuga bliver du en del af et varmt, uformelt og inkluderende rejsefællesskab, hvor alle er velkomne – og hvor nye venskaber opstår helt naturligt.

Lækkert voksenhotel i rolige omgivelser

Cykelferie med udsigt – oplev det bedste af Mallorca fra Sunprime Pollensa Bay

Forestil dig at vågne op til lyden af bølger og udsigten over det glitrende Middelhav. Kun få skridt fra stranden og med den smukke Pollensabugt lige uden for døren, ligger Sunprime Pollensa Bay – et moderne og roligt hotel, der danner den perfekte ramme om en cykelferie med både oplevelser og afslapning.

Hotellet ligger ideelt placeret på Mallorcas nordøstkyst, hvor noget af øens bedste cykelterræn begynder. Herfra er der nem adgang til både flade kyststrækninger og bakkede landskaber, og uanset om du er nybegynder eller erfaren rytter, finder du ruter, der passer til dig. Vi cykler i mindre grupper og i flere niveauer, så du både får de bedste naturoplevelser og det sociale fællesskab med.

Bo godt og nyd roen

Sunprime Pollensa Bay byder på lyse, stilrene værelser og en afslappet atmosfære, hvor der er tænkt på detaljerne. Mange værelser har balkon med udsigt til havet eller poolområdet, og det indbydende poolområde med solterrasse er perfekt til at koble af efter en aktiv dag. Hvis du har lyst til endnu mere selvforkælelse, kan du besøge hotellets spaafdeling og nyde en skøn behandling. dette mod betaling.

Ophold med halvpension inkl. drikkevarer til aftensmaden og en eftermiddagsforfriskning ved poolen

Dit ophold er med halvpension – det betyder, at du hver dag kan nyde en dejlig morgenmadsbuffet og en velsmagende aftenbuffet, inkl. drikkevarer til aftensmaden. Derudover har vi inkluderet én øl, vin eller vand om eftermiddagen når I kommer hjem fra dagens vandretur. Så er der tænkt på det hele – og du kan bare læne dig tilbage og nyde ferien.

Du kan vælge imellem tre forskellige værelsestyper

Dobbeltværelse med balkon mod omgivelserne
Dobbeltværelse med balkon mod poolområdet
Dobbeltværelse med balkon og havudsigt
Dobbeltværelse til enebrug mod et tillæg

OBS: Dobbeltværelser med balkon mod omgivelserne er meget populære og bliver hurtigt udsolgt – vi anbefaler derfor hurtig tilmelding, hvis du ønsker denne værelsestype.

Aktiv ferie – også for ledsagere der ikke ønsker at  køre med på elcykel

Selvom rejsen har fokus på vandring, er der masser af muligheder for at nyde opholdet – også for dig, der ikke ønsker at tage med ud på dagens ture. På det skønne Sunprime Pollensa Bay bor du i rolige, afslappende omgivelser lige ud til havet, og hotellet byder på et væld af aktiviteter og tilbud, som gør din ferie både aktiv, inspirerende og afslappende – præcis som du ønsker det.

Du kan f.eks. starte dagen med en forfriskende omgang vandgymnastik i poolen, deltage i energigivende core-træning eller prøve andre former for holdtræning, som alle ledes af dygtige og engagerede SATS-uddannede instruktører. Der er noget for enhver smag og form – og det hele er gratis for hotellets gæster. Foretrækker du at træne på egen hånd, står det moderne motionsrum klar med alt det nødvendige udstyr.

Rejser du som ledsager – eller har du bare ikke lyst til at vandre hver dag – så er du stadig en vigtig del af rejsen. Hos Papuga gør vi en dyd ud af at skabe fællesskab og gode rammer for alle, uanset aktivitetsniveau. Når dagens vandretur er veloverstået, samles hele gruppen igen til fællesspisning, hyggelige stunder og afslapning – ofte med grin og gode historier fra dagens oplevelser.

Her er plads til dig, uanset om du er til vandrestøvler, yogamåtter eller bare til at nyde solen og den fantastiske udsigt med en god bog i hånden.

Læs mere om mulighederne for ikke-vandrende deltagere under fanen “Ledsager” – og glæd dig til en ferie, hvor du kan være med på dine egne præmisser.

Kombinationsrejse med plads til både forskellighed og fællesskab

Drømmer I om at rejse sammen – men dyrke hver jeres passion i løbet af dagen?
Så er vores populære kombinationsrejse lige noget for jer!

Her får I det bedste fra begge verdener: Aktiv ferie med hver jeres interesse om dagen, og masser af tid til hygge, afslapning og fælles oplevelser om eftermiddagen og aftenen. Denne rejseform er et kæmpe hit blandt vores gæster – fordi den skaber frihed, fleksibilitet og nærvær i én og samme ferie.

Uge 19
Kombinationsrejse med vandreferie & landevejscykling
Den perfekte løsning til par eller venner, hvor den ene elsker bjergvandringer og den anden foretrækker kilometer i sadlen. Om eftermiddagen mødes I på hotellet og deler dagens oplevelser – måske over en kold forfriskning ved poolen.

Uge 18, 20 & 21
Kombinationsrejse med landevejscykel & elcykel
I vælger selv jeres niveau – og tempo. Den ene kan få fart i benene på landevejscykel, mens den anden nyder ruterne i eget tempo på elcykel. Sammen får I stadig den samme base, den samme solrige destination – og de fælles minder.

👉 Læs mere om cykelferien på landdevejscykel HER
👉 Læs mere om vandreferien HER

Kombinationen giver jer endnu flere muligheder for at opleve Mallorca, hver især og sammen – i en ferie fyldt med bevægelse, naturskønne omgivelser og hyggeligt fællesskab.

Begrænsede pladser – så overvej allerede nu, om denne ferieform er noget for jer!

Derfor skal du rejse med Papuga

Når du vælger en pakkerejse hos Papuga, kan du lade os tage os af planlægningen, så du kan fokusere på at nyde din ferie. Vi har tænkt på det meste og inkluderet alt, hvad du behøver, for at få en afslappende og bekvem cykelferie.

Fly fra Billund og København: Vi tilbyder flyvninger fra både Billund og København, hvilket gør det nemt og bekvemt at komme til Mallorca. 
I det tidlige forår skal du forvente at der kan forekomme mellemlanding til Mallorca. Dette vil fremgå af rejsebeskrivelsen.

Bustransfer: Vi tilbyder bustransfer mellem lufthavnen og hotellet som en del af din pakkerejse. Du skal forventet at der kan forekomme stop ved andre hoteller. 

Gratis Wi-Fi: Hold forbindelsen med gratis Wi-Fi på hotellet.

Halvpension inkl. én drikkevarer til aftensmaden: Vores pakkerejse inkluderer halvpension, hvor der er inkluderet én drikkevarer til aftensmaden (husets vin eller vand).

Dansk cykelguide fra Papuga: Vores erfarne danske cykelguide, sikrer at du får mest muligt ud af dine cykelture.

Cykelferie med fokus på det sociale fællesskab: Vores cykelferier har et stærkt fokus på det sociale fællesskab, så du kan nyde turene sammen med andre entusiaster.

Adgang til attraktive rabataftaler: Få adgang til attraktive rabataftaler på energiprodukter og meget mere.

App med alle oplysninger om din rejse: Hold styr på alle dine rejse oplysninger med vores praktiske app.

Glæd dig til en uforglemmelig cykelferie på Mallorca; det ultimative valg for dig, der søger en perfekt blanding af cykling, eventyr og fællesskab. Uanset om du er passioneret omkring cykling eller blot søger en unik ferieoplevelse, tilbyder vi en uge spækket med spændende ruter, uforglemmelige oplevelser og et varmt fællesskab. 

Cykelferie på elcykel på Mallorca - Vær aktiv på din ferie.

Mallorca på elcykel – vælg din afgang fra marts til oktober!

Vores populære elcykelrejser til Mallorca kører hele sæsonen – og pladserne bliver hurtigt fyldt op!
Fantastiske ruter, skønne hoteller og uforglemmelige fællesskaber venter.

👉 Klik HER og sikre dig din plads på en af årets elcykelrejser på Mallorca

Mallorca på elcykel øvrige uger i 2026 - KLIK HER

Please wait...

Program 

Itineraries

Dag 1

Rejsedag / Ankomst

Du kan finde flytiderne under fanen 'Flytider'

Vi tager forbehold for ændringer af flytider. Mødetid 2 timer før.

Vi tager forbehold for flypriserne, da vi flyver med rutefly, hvor priserne reguleres efter udbud og efterspørgsel.

Dag 2

Time : 9:00

1. cykeldag

Kl. 08:00 Morgenmad
Kl. 09:00 Udlevering og introduktion af cykler
Kl. 09:30/10:00 Afgang fra hotellet

Den første dag handler det om at blive komfortabel med cyklen, klimaet og de øvrige deltagere, så vi har planlagt en rute, hvor der er plads til det hele.

Campanet - ca. 47 km
Vi starter lige bag hotellet og følger de små veje forbi Pollenca golfklub.
Her har vi en kort stykke på landevejen inden vi igen drejer fra og bevæger os igennem vin dalen, hvor vinmarker snor sig på begge sider af vejen. Samtidig har vi udsigt til bjergkæden Sierra de Tramuntana, der danner rygsøjlen på Mallorca.
I byen Campanet holder vi en velfortjent kaffepause på én af de hyggelige caféer på byen torv Placa Major.
Derfra går turen videre til nabobyen Búrger, der også er en lille hyggelig by beliggende på en bakketop, inden vi når frem til Sa Pobla, der er en større by ca. 15 km uden for Alcudia.
Vi cykler igennem byen med de mange ensrettede gader og det hyggelige torv inden vi har ca. 10 igennem et landbrugsområde, der senere går over i et sumpet siv-område før vi rammer kysten igen.
Vi kører bagom Alcudia så vi undgår trafikken gennem byen - det er jo stadig første dag på cyklerne - inden vi når ud til kystvejen, som er et flot syn på vejen retur.

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 3

Time : 9:00

2. cykeldag

08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet

Cala Sant Vicent, Pollenca, La Victoria og Alcudia - 49 km
Vi starter dagen bag hotellet og kører vi af små veje ud til den lille hyggelig og eksklusive ferieby Cala Sant Vicent, hvor der er turkisblåt hav og smukke sandstrande. Byen var oprindelig en lille fiskerby, men har gennem årene udviklet sig til et eksklusivt feriemål på den nordlige del af Mallorca.
Vi kører retur af samme vej ind mod Pollenca (den gamle by), der med sine stenbelagte små kringlede gader virker uspoleret og meget charmerende.
Vi holder en kaffepause ved bunden af Calvari trappen, der med sine 365 trin er en udfordring for de fleste. Hvis du har energi, så tag evt. turen derop og tæl selv efter 😀👍
Vi snor os ud gennem de små smalle veje og fortsætter på "gede stierne" ned til Alcudia (den gamle bydel) hvor vi fortsætter ud til det gamle kapel Ermita de la Victoria, som ligger på en bjergtop. Herfra kan vi nyde udsigter over Pollenca bugten.
På vejen retur stopper vi ved den gamle bydel i Alcudia (husk cyklelås) og går en tur gennem byen. Har du lyst til at bruge længere tid i byen, så ligger hotellet kun 5 km derfra og det er let at finde retur.

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 4

Time : 9:00

3. cykeldag

08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet

Cap de Formentor - 46 km
I dag skal vi ud på en af de absolut smukkeste ture, der er på Mallorca og du kan godt begynde at glæde dig.
Vi starter langs kysten ud til Puerto Pollenca, hvor vi finder opkørslen til udsigtspunkter Mirador de Es Colomer, som er den første del af turen. Vi stopper, så du kan gå op til udsigtspunktet ud mod Cap de Formenter. Herfra cykler vi ned af hårnålesvingene - de er ikke så slemme så bare rolig - men vi får fantastiske udsigtsglimt undervejs, så husk at sæt farten ned og nyd udsigten.
Nede i bunden drejer vejen fra og vi fortsætter ud gennem skoven til stigningerne begynder igen. Det var i øvrigt her, at Simon Spies ofte opholdt sig når han var på Mallorca.
Det bjergrige terræn fortsætter, men vejen er rigtig god, så du kan roligt stoppe op og nyde udsigten og tage gode billeder. Undervejs vil du højst sandsynlig møde vilde geder der græsser i vejkanten.
For enden af vejen får du den fantastiske udsigt til fyrtårnet der ligger på Cap de Formenter, som er et helt unikt billede. Adskillige reklamefilm er optaget herude og betragtes som et af de flotteste steder på Mallorca. Tag dig god tid og ny udsigten.
Vi skal samme vej retur, men du vil med garanti opleve nye udsigtspunkter som er betagende.
Undervejs samler vi op, således alle er med.
Hvis der er strøm nok på batterierne kan vi tage turen op til Talaia d'Albercutx, hvor der er en fantastisk flot udsigt.
På turen ned fra bjerget får du en virkelig flot udsigt over Puerto de Pollenca inden vi kører retur til hotellet.

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 5

Time : 9:00

4. cykeldag

08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet

BiniVista - 80 km
**OBS medbring €40 til hjemmelavet tapas, vinsmagning og rundvisning**
Betales direkte til vingården.
I dag skal vi ud på en længere tur, som heldigvis er relativ flad og ikke tager så meget strøm.
Vi skal ud og besøge den danske iværksætter Søren Svenningsen, der tilbage i 2017 fik idéen om at skabe en unik vingård på Mallorca, og samme år blev Bodega BiniVista grundlagt. Siden da har han arbejdet meget hårdt for at gøre drømmen til virkelighed, og han har købt cirka 30 hektar førsteklasses areal - en del af den berømte Vi de la Terra Mallorca, der ligger i hjertet af den største vinregion på Mallorca. Dette giver ham et fantastisk potentiale for at producere nogle virkelig gode vine.
Han plantede de første 21 hektar vinstokke i marts 2018, og i 2020 tilføjede han yderligere 5 hektar, hvilket øger det samlede vinmarksareal til nutidens 26 hektar.
Søren er oprindeligt uddannet jurist, men i 1993 besluttede han sig for at kaste sig ud i forskellige iværksættereventyr. Han startede flere virksomheder i forskellige brancher, herunder vin, genbrug af glas, software og hardware, digital skiltning, medicinsk udstyr og software, ejendomsudvikling og et pro-cykelhold.
Du kan roligt glæde dig til en unik oplevelse, når Søren viser sin vingård frem.

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 6

Time : 9:00

5. cykeldag

08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet

Lluc klosteret - 62 km
I dag går turen op i Serra de Tramuntana bjergene, hvor vi starter med at køre ud gennem den Schweiziske dal indtil vi rammer stigninge til Coll de Femenia - også kendt som kvindebjerget.
Her venter 7 km jævn stigning på ca. 6% hele vejen op til toppe i 515 meters højde.
Derfra går turen ned til Santuari de Lluc, der er Mallorcas første kloster og som stadig funger som kloster den dag i dag. Udover at være et kloster er der også indrettet et sparsomt hotel, hvor man kan bestille en overnatning i de gamle klosterceller, hvor lyset bliver slukket kl. 22.
Ved klosteret holder vi en kaffepause.
Derfra kører vi op til Coll de la Batalla hvor der venter en flot nedkørsel med serpentiner sving ned til Caimari. På vejen retur stopper vi ved Campanet Caves, hvor der er mulighed for at komme ind og kigge (afhængig af åbningstider).
Det er en bjergrig og smuk tur, hvor I kan nyde bjergene og den flotte udsigt.

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 7

Time : 9:00

6. cykeldag

08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet

Ud i det blå - guiden viser vejen
**OBS medbring €12 til frokost**
Betales direkte til stedet.

Cyklerne afleveres sidst på dagen.

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 8

Hjemrejse

Check-ud er typisk kl. 11:00

Du kan finde flytiderne under fanen 'Flytider'

Vi tager forbehold for ændringer af flytider.
Vi tager forbehold for flypriserne, da vi flyver med rutefly, hvor priserne reguleres efter udbud og efterspørgsel.

Guiden vil oplyse de nøjagtige afhentningstidspunkter ca. 2-3 dage før hjemrejse. 

Cyklen er inkluderet i prisen

Vi har gjort det nemt for dig og har inkluderet 6 dages cykelleje i prisen.

Vores lokale cykelleverandør gør det nemt for dig ved at levere cyklerne direkte til dit hotel søndag kl. 9. De tilbyder forskellige typer cykler af det anerkendte mærke Riese & Müller. 

Cyklerne lejes 6 hele dage (søndag - fredag) 

Ved cykelleje skal du huske følgende:

  • Gode sko du kan cykle og gå rundt i. 
  • Tøj du kan bevæge dig i og som er egnet til at være aktiv. 
  • Lille behagelig rygsæk, hvor du kan have en drikkedunk, ekstra tøj, pung og evt. lidt energi. 
  • Cykelhjelm **VIGTIGT! Ingen hjelm = igen cykling på Mallorca**
  • Evt. beslag til din GPS, hvis du medbringer sådan en (ikke nødvendig, da guiden kender vejen)

Vi kører på forskellige typer cykler. 

E-TREKKING BIKE / RIESE&MÜLLER NEVO 3

E-SPORT BIKE / RIESE&MÜLLER ROADSTER

E-CITY BIKE / RIESE&MÜLLER SWING 3

   

Vigtigt at vide:

Der er tegnet en forsikring der dækker overfladeskrammer.

Vi gør venligst opmærksom på, at du som bruger selv er ansvarlig for eventuelle skader på cyklen eller batteriet, hvis disse opstår som følge af forkert brug eller uheld. Vi anbefaler derfor, at du behandler udstyret med omhu og omtanke.

I tilfælde af skade er det din egen forsikring, der skal dække omkostningerne.

Cykeldagen

Efter morgenmaden mødes vi foran hotellet og gør klar til afgang. 

Vi kører fra hotellet kl. 09.00 og afhængig af distancen er vi tilbage på hotellet imellem kl. 13:00 - 14:30.
På alle ruter er der indlagt pauser undervejs. Antallet af pauser afhænger af turen, men vi prioritere at holde kaffestop ligesom vi vil spise frokost på nogle af Mallorcas hyggelige cafeer (egenbetaling - typisk mellem euro 10-20 pr. person for en sandwich og en sodavand)

Der vil være tilbud om cykling alle 6 dage, men du er selvfølgelig velkommen til at tage en hviledag i løbet af ugen, hvor du kan slappe af i de dejlige omgivelser.
Det er naturligt at blive træt i benene og der bliver ikke set skævt til nogen, hvis man bliver hjemme.

Vores koncept er cykling og hygge med fokus på det sociale fællesskab.

Nok er vi kommet til Mallorca for, at udfordre os selv på cykel, men en lige så stor del af vores koncept er det sociale fællesskab.
Det er vigtigt for os, at vores gæster hygger sig og har en god social tur, hvorfor vi opfordrer til, at alle - både ryttere og ledsagere mødes og runder dagen af med 'afterbike' på hotellets dejlige terrasse.

Vi afholder hver dag et kort informationsmøde, hvor den efterfølgende dags tur gennemgås og derefter er der mulighed for en "before dinner drink" inden vi spiser fælles aftensmad ca. kl. 19.30.

Glæd dig til en hyggelig og social cykeluge i Europas cykelparadis. 

Sunprime Pollensa Bay

Carrer Maria Antònia Salvà 2
07400 Alcúdia
Illes Balears
Spanien

Lækkert voksenhotel beliggende i rolige omgivelser ud til Pollensabugten. 

Se mere - klik her

Sunprime Pollensa Bay ligger få skridt fra stranden i et roligt boligområde i starten af den smukke Pollensabugt på Mallorcas nordøstkyst med fantastisk udsigt over havet. Her kan du nyde en skøn ferie med fokus på afslapning. Hotellet tilbyder små, lyse og moderne indrettede værelser, hvoraf mange har havudsigt, og på det skønne poolområde med tilhørende solterrasse kan du nyde freden og den fine udsigt. Trænger du til endnu mere selvforkælelse, kan du bestille en velgørende behandling i hotellets spaafdeling.

  

Om hotellet

Sunprime Pollensa Bay ligger få skridt fra stranden i et roligt boligområde i starten af den smukke Pollensabugt på Mallorcas nordøstkyst med fantastisk udsigt over havet. Her kan du nyde en skøn ferie med fokus på afslapning.
Hotellet tilbyder små, lyse og moderne indrettede værelser, hvoraf mange har havudsigt, og på det skønne poolområde
med tilhørende solterrasse kan du nyde freden og den fine udsigt. Trænger du til endnu mere selvforkælelse, kan du bestille en velgørende behandling i hotellets spaafdeling.
 
Vil du dyrke motion i ferien, kan du træne i hotellets motionsrum eller deltage i forskellige former for holdtræning. Du har også mulighed for at leje en cykel i receptionen og udforske omgivelserne omkring hotellet. Bagefter kan du nyde et godt måltid mad i restauranten eller en kølig forfriskning i baren, hvorfra der også er flot udsigt over havet.
 
Alcudias charmerende gamle bydel ligger cirka 15 minutters gang fra hotellet og byder på både små butikker, supermarkeder, et hyggeligt torv med restauranter og et lokalt marked. Fra Sunprime Pollensa Bay er der desuden kun en kort taxitur til havnen i Alcudia, og ud over den lille naturstrand neden for hotellet er der flere andre strande i nærområdet, for eksempel Sant Joan og San Pere cirka 20 minutters gang fra hotellet.
 
Gratis wi-fi
Wi-fi indgår overalt på hotellet. Internetforbindelsen varierer i hastighed.
 
Sådan bor du 

Vi tilbyder tre forskellige værelseskategorier;

  • Dobbeltværelse med balkon mod omgivelserne
  • Dobbeltværelse med balkon mod poolområdet
  • Dobbeltværelse med balkon med havudsigt
  • Dobbeltværelse til enebrug mod tillæg 

Prisen er baseret på ophold i dobbeltværelse med balkon mod omgivelserne. 
Øvrige værelsestyper kan bestilles mod et tillæg. 

OBS: Dobbeltværelser med balkon mod omgivelserne er meget populære og bliver hurtigt udsolgt – vi anbefaler derfor hurtig tilmelding, hvis du ønsker denne værelsestype.

  

MySunprime
På hotellets informationssite MySunprime kan du se det aktuelle trænings- og aktivitetsprogram samt finde information om måltidspakker og hotellets øvrige udbud og faciliteter. Hotellet kan af og til uden varsel ændre i programindhold og tider. Aktuelle åbningstider for faciliteter og restauranter meddeles ved ankomsten. Du har også adgang til MySunprime og andre nyttige oplysninger i Spies-appen.
 
Vores service
Personalet på hotellet står klar til at hjælpe dig med stort og småt i ferien, og som gæst på Sunprime Hotels har du adgang til vores service i receptionen døgnet rundt. I receptionen kan du få information om hotellets udbud, bestille udflugter og leje bil samt få tips til gode shoppingmuligheder og fine strande. Vi forsøger naturligvis også at finde en løsning, hvis der er praktiske ting, du har brug for hjælp til.
 
Røgfrit
Sunprime Pollensa Bay er et røgfrit hotel, men der findes et markeret rygeområde uden for hotellet. Rygeforbuddet gælder også på alle balkoner/terrasser samt e-cigaretter.
 
Sæson
Hotellet er åbent fra april til oktober. I sommersæsonen er de fleste af hotellets gæster fra Skandinavien.
Om foråret og efteråret kan der være træningsgrupper på hotellet. Læs mere om træningsrejser her.
 
Øvrigt
Reception: Åben døgnet rundt. Check-in efter kl. 15 på ankomstdagen. Check-out kl. 12 på hjemrejsedagen.
163 værelser og suiter. Etager: 4. Elevator: Ja.
Bygget: 1965. Renoveret: 2022.
Aircondition: Alt efter udendørstemperaturen.
Centralvarme: Først og sidst på sæsonen.
Parkering: Begrænset antal pladser.
Vaskeriservice: Mod betaling.
Dyr på hotellet: Selskabshunde er ikke tilladt på hotellet. Kun førerhunde og servicehunde accepteres på visse dele af hotellet.
 
Hotelmanager
Diego Martinez
 
  

Skatter og afgifter

Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in.

Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR

Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.

Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Hotellets officielle klassificering er 3.

Mad og drikke

På Sunprime Pollensa Bay kan du nyde lækker mad og gode vine i et hyggeligt miljø på Sunprime Restaurant, der serverer morgenmad, frokost og aftensmad. I poolbaren serveres læskende drikkevarer i dagtimerne, og på loungeterrassen kan du slappe af og nyde den fantastiske udsigt over havet.

Dit ophold er inklusiv halvpension, som består af morgenmad og aftensmad. Måltiderne er inklusiv drikkevarer. 

  

Sunprime Restaurant

Åbningstider:
Morgenmad kl. 7.30-10.30
Frokost kl. 12.30-15
Aftensmad kl. 18.30-21

Pæn påklædning.

Sunprime Bar & Lounge

Bar & Lounge

I hotellets bar og lounge kan du slappe af med en cocktail eller slå dig ned for at læse, drikke en kop kaffe eller nyde et glas cava. Den behagelige musik og tilbagelænede stemning indbyder til afslapning, og flere aftener om ugen bydes der på livemusik i baren.

Service for fødevareallergikere

Er du glutenallergiker, laktoseintolerant eller har andre allergier over for fødevarer? På Sunprime Pollensa Bay kan vi hjælpe dig, hvis du udfylder denne formular senest to uger inden afrejsen.

Ved at indsende formularen godkender du, at Spies og hotellet behandlinger dine personoplysninger om allergier for at kunne få hjælp af hotellets madambassadør. Oplysningerne slettes efter dit ophold på hotellet. Her kan du læse mere om, hvordan vi behandlinger dine personoplysninger.

Mini Kiosk

I hotellets egen lille kiosk kan du købe snacks og kolde drikke døgnet rundt.

Udbuddet kan variere i løbet af sæsonen og mellem de forskellige Sunprime Hotels.

Spaafdeling

I hotellets spaafdeling tilbydes massage og skønhedsbehandlinger af forskellig længde.

Vores spaterapeuter er lokale, og du kan bestille flere forskellige spapakker hjemmefra.

Sådan bestiller du

Vores spabehandlinger er meget populære, så vi anbefaler, at du bestiller en spapakke hjemmefra, hvis du vil være sikker på at få plads. Spapakker kan bestilles sammen med rejsen via Min side eller ved at ringe til os på telefon 70 10 42 00. Tid til behandlingerne bestilles på hotellet. Du kan også bestille en behandling på hotellet, hvis der er ledige tider.

Vi flyver med Sunclass

Udrejse den 25/4 (uge 18)
Billund - Palma kl. 07.05-10.00
København - Palma kl. 07.00-10.00
 
Hjemrejse den 2/5 (uge 18)
Palma - Billund kl. 11.20-14.15
København - Palma kl. 21.20-00.20
 
----
 
Udrejse den 9/5 (uge 20)
Billund - Palma kl. 07.05-10.00
København - Palma kl. 07.00-10.00
Hjemrejse den 16/5 (uge 20)
Palma - Billund kl. 11.20-14.15
Palma - København kl. 21.20-00.20
 
----
 
Udrejse den 16/5 ( uge 21)
Palma - Billund kl. 07.05-10.00
København - Palma 07.00-10.00
 
Palma - Billund kl. 11.20-14.15
Palma - København kl. 21.20-00.20
 
Vi anbefaler at du møer op i lufthavnen senest 2 timer før afgang
 
Rigtig god tur ✈️

Jeres guide er Steen Bach, som kender Mallorca ud og ind.
Steen kører som guide på både racercykel og elcykel og har et gennemgående kendskab til Mallorca's fantastiske cykelparadis - og ikke mindst de skjulte 'skatte rundt omkring.

Vores gennemgående formål med alle turene er:

  • Sikkerhed
  • Vi cykler sammen og alle skal med hjem
  • Vi hygger os og har det sjovt
  • Vi får motion på en sjov måde
  • Masser af oplevelser

Guide:

Steen Bach

Bestilling

Rejsen kan bestilles så længe der er ledige pladser.
MAX 16 deltagere

Depositum & restbetaling

Rejsen arrangeres i samarbejde med SPIES og du vil derfor blive opkrævet depositum direkte fra SPIES. Depositum udgør 1.500 kr. pr. person og opkræves umiddelbart efter bestilling.
Faktura fremsendes på mail.

OBS: Det er PAPUGA der er arrangør på selve cykelrejsen og er også dem der skal kontaktes ved forespørgsler, ændringer, annullering mv. 

Depositum skal være SPIES i hænde senest 7 dage efter bestilling. Restbeløbet indbetales 40 dage før afrejsen.

Vær opmærksom på, at hvis du betaler via bankoverførsel, tager det 2 hverdage, før vi har modtaget beløbet. Betal derfor i god tid, så vi kan modtage beløbet indenfor betalingsfristen på 7 dage.

  • Fly t/r 
  • 23 kg bagage og 8 kg håndbagage (afhængig af flyselskab)
  • Transfer mellem lufthavn og hotel t/r
  • 7 nætter på lækkert hotel beliggende i rolige omgivelser
  • Halvpension inklusiv én drikkevarer til middagen
  • Daglige cykelture
  • Leje af høj kvalitets elcykel med pedaler 
  • Dansk cykelguide
  • Gratis wi-fi
  • Adgang til attraktive rabataftaler
  • Papuga rejse App 
  • Lokal turist skat (Eco-tax), som betales til hotellet ved check-in
  • Enkeltværelse
  • Opgradering af værelse
  • Frokost og proviant ude på cykelturene
  • Cykeltøj
  • Forsikringer

PAPUGA HOLIDAYS samarbejder med GOUDA

Vi anbefaler at du sørger for at have dine forsikringer i orden allerede ved bestilling af din næste rejse. 
HUSK at bestille din afbestillingsforsikring samme dag, som du køber din rejse. 

Afbestillingsforsikring 

BESTIL HER

Enkeltrejseforsikring

BESTIL HER

Årsrejseforsikring

BESTIL HER

Papuga Holidays modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.

Vær opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.