fbpx
Guide: Ja - dansk Pension: Helpension Transport: Cykle/bus Rejse: Racer Rejseform: Gruppe
  • Vejle-Skagen
  • Program
  • Guide
  • Træning og niveau
  • Hotel
  • Rejsen inkluderer
  • Tilkøb
  • Reviews
  • Booking
  • FAQ
  • Downloads

VEJLE - SKAGEN PÅ 2 DAGE

27. - 28. maj 2023

En klassiker 

Skal formen testes eller er vil du blot på en hyggelig cykeltur i vores dejlige danske land, så er cykelturen til Skagen lige noget for dig.

Start

Turen starter i Vejle/Børkop (gratis parkering) og forude venter 2 dage på cyklen og ca. 330 km inden vi ankommer til vores mål - Skagen!

Undervejs overnatter vi på Comwell i Rebild Bakker.

Der er en servicebil med, som fragter jeres bagage og sørger for forplejning undervejs ved depoterne.

Kaptajn 

Holdkaptajnen har ansvaret for, at alle kan følge med og at der køres sikkert og forsvarligt. Dog skal det understreges, at det overordnede ansvar for sikkerhed ligger hos den enkelte rytter. 

Cykelniveau

Turen køres på racercykler med en march hastighed på ca. 25-28 km/t ud af lige landevej.
Husk at der køres som hold og derfor holder man ofte et lidt højere tempo end når man kører alene. 
Alle kommer til at tage del i arbejdet med at trække forrest i gruppen - en opgave der går på skift mellem deltagerne over de to dage. 

Tempoet på bakkerne er en anden snak :)

SKAGEN

Efter ankomst i Skagen og fælles pastabuffet,  slutter turen og det står deltagerne frit for om man ønsker at blive i Skagen, køre med bussen retur til Børkop (tilkøb) eller om man kommer hjem på anden vis.

Bussen kører retur til Børkop ca. kl. 18.00 eller når vi er færdige med at spise.

Hvis du bliver hentet i Skagen tilbyder vi at din ledsager kan spise sammen med hele gruppen.
Prisen for ledsagermiddagen er kr. 185,- incl. 1 øl eller vand

PROGRAM 

Itineraries

Dag 1

Date : 27. maj 2023

Vejle - Rebild

BØRKOP - REBILD
Vi mødes og får en kop kaffe og et rundstykke inden bagagen pakkes i servicebilen.
Dagen etape går fra Børkop til Rebild, som udgør 187 km og ca. 1500 højdemeter.
Vi starter med at køre ud til Munkebjerg og følger fjorden ind til Vejle og videre ud gennem Grejsdalen.
Turen fortsætter nordpå gennem det centrale Jylland, hvor vi bl.a. kommer forbi Nørre Snede, Silkeborg, Viborg inden vi holder den obligatoriske is-pause i Vebbestrup. Derfra er der kun ganske kort op til Comwell i Rebild, hvor vi naturligvis slutter af med den stejle stigning op til hotellet.
Ruten er anderledes end den vi har kørt de tidligere år, så der er noget nyt at glæde sig til for dem der tidligere har været med.
I mål venter servicebilen med kolde forfriskninger og kokken på Comwell sørger for at vi bliver mætte.

Kl. 08.00 Mødetid i Børkop (gratis parkering)
2 depoter + is pause i Vebbestrup undervejs.
kl. 17.30 Forventet ankomst til Comwell Rebild Bakker - Bagsmæk
Kl. 19.30 Aftensmad (buffet)

Dag 2

Date : 28. maj 2023

Rebild - Skagen

REBILD - SKAGEN
Dagen etape byder på 141 km og 260 højdemeter.
Vi starter med at køre østpå tager færgen fra Egense til Hals, hvorfor der er cykelsti hele vejen op til Skagen, hvor turen slutter. Undervejs kommer vi forbi Sæby og Frederikshavn.
Efter omklædning og bad, vil der vil være en let buffet samt en øl/vand.
Bussen kører retur til Børkop omkring kl. 18 for dem der har tilkøbt transport.

Kl. 07.00 morgenmad
Kl. 08.00 afgang fra Rebild
Frokostpause undervejs.
Kl. 15.00 forventet ankomst til Skagen - Bagsmæk
Bad og omklædning ved Skagen Kultur & Fritidscenter
Kl. 16.30 Fælles aftensmad (pastabuffet)
Kl. 18.00 Pakning af cykler og hjemtransport til Børkop med bus (tilkøb)

Vores gennemgående formål med alle turene er:

  • Sikkerhed
  • Vi cykler sammen og alle skal med hjem
  • Vi hygger os og har det sjovt
  • Vi får motion på en sjov måde
  • Masser af naturoplevelser

Guide:

Carsten Papuga

Han har kørt turen adskillige gange tidligere og har erfaring i at køre med ryttere, der ikke tidligere har mødt hinanden.
Det er vigtigt at sikkerheden er i orden og at vi respekterer hinandens styrker og får det bedste ud af hinanden. 
Alt sammen kombineret med sjove oplevelser og god humor undervejs.  
 

Turen køres med en march hastighed på ca. 25 km/t ud af lige landevej.

Der venter ca. 330 km og 1760 højdemeter i alt fordelt over to dage. Særligt den første dag sætter krav til din form, hvor vi kører +180 km og de fleste højdemeter på turen.
Vi anbefaler at du sørger for at komme i god form, så du har overskud til at nyde naturen undervejs og bidrage til at trække holdet når det bliver din tur. 

Vi anbefaler at du som minimum sørger for at køre turens distance 2-3 inden afrejse og forsøger at holde den oplyste march hastighed. 
Det er en rigtig god idé at træne med en klub, hvor du får KM i benene og lærer at køre i gruppe. 

COMWELL REBILD BAKKER

Dette hotel ligger ved siden af nationalparken Rebild Bakker og Rold Skov. Der tilbydes gratis adgang til saunaen, swimmingpoolen og fitnesscentret i 2 etager.

Samtlige værelser på Comwell Rebild Bakker har egen balkon, skrivebord, tv og værdiboks. Samtlige værelser har udsigt over det omkringliggende landskab.

Den populære hotelrestaurant serverer en sæsonbestemt menu med traditionelle danske retter. Hotellets bar er et dejligt sted at nyde en drink efter middagen.

Alt dette får du med i prisen

  • Cykeltur Børkop – Skagen
  • Service bil & service team
  • Forplejning på depoterne 
  • Frokost sandwich lørdag.
  • Overnatning på Comwell Rebild Bakker i delt dobbeltværelse.
  • Bagsmæk 2 dage
  • Aftensmad i Rebild (drikkevarer for egen regning)
  • Morgenmadsbuffet
  • Frokost sandwich søndag
  • Bad i Skagen Kultur & Fritidscenter
  • Pastabuffet i Skagen inkl. 1 øl eller vand
  • Gebyr til Danmarks Rejsegarantifond og udvidet ansvarsforsikring.

Det eneste du selv skal betale undervejs er drikkevarer til aftensmaden lørdag aften.

Mulige tilkøb

  • Enkeltværelse i Rebild kr. 550,-
  • Hjemtransport inkl. cykel til Vejle kr. 500,-
  • Ledsagermiddag inkl. 1 drikkevarer i Skagen kr. 195,-

There are no reviews yet.

Be the first to review “SKAGEN PÅ 2 DAGE”

Please wait...

No Details Found

Ønsker du at sende tur oplysninger til andre?

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.