Guide: Ja - dansk Pension: Halvpension Transport: Fly Rejse: Racer Rejseform: Gruppe Niveau: 4,3,5
  • Gran Canaria
  • ***BESTIL HER***
  • Program
  • Niveauer
  • Hotel
  • Cykelleje
  • Cykeldagen
  • Guider
  • Ledsagerrejse
  • GOUDA Rejseforsikring
  • Downloads
  • Rejsen inkluderer
  • Tilkøb

Cykelferie på Gran Canaria

🔥NY REJSE PÅ VEJ I UGE 43/44 - 2024🔥

Cykelferie under varme himmelstrøg

Oplev solrige Gran Canaria på en cykelferie, hvor du ikke blot møder øens utroligt varierede landskab men også bliver en del af et hyggeligt fællesskab af cykelentusiaster med samme passion for motionscykling. Fra de majestætiske bjerge til de dybe dale og de betagende kystlinjer, tilbyder Gran Canaria et bredt udvalg af ruter, der indbyder til landevejscykling på flere niveauer.
- En perfekt destination til dem der ønsker at udforske på to hjul i selskab med ligesindede.

Cykelferie med plads til afslapning og hygge

Gran Canaria roses vidt og bredt for sit enestående cykelterræn. Øens milde klima, kombineret med velholdte cykelveje og spektakulære udsigter, gør den til en ideel destination for cykelferier i forårs- og efterårsmånederne. Men det, der virkelig gør en cykelferie med Papuga unik, er det tætte fællesskab, du bliver en del af.

Hos Papuga tror vi på, at de mest mindeværdige oplevelser skabes i fællesskab. Vores cykelferier er designet til at forbinde mennesker, skabe nye venskaber og dele uforglemmelige øjeblikke på cyklen. Uanset om du rejser alene eller som en del af en gruppe, vil du blive mødt af et fællesskab af venlige cykelentusiaster, der deler din passion for eventyr.

Cykelferie med flere niveauer

Terrænet på Gran Canaria indbyder til cykling på forskellige niveauer.
Med 2 daglige niveauer, der varierer i sværhedsgrad, har vi gjort det nemt for dig at tilpasse din cykelferie, så den opfylder netop dine ønsker og forventninger. Udfordr dig selv på øens dramatiske stigninger eller vælg en roligere rute for en mindre krævende oplevelse.

Vores cykelferier er designet til at udnytte Gran Canarias unikke landskab, med ruter der strækker sig fra 50 til 112 km. Dette matcher perfekt med vores koncept for en alsidig cykelferie, hvor der er noget for enhver smag. Alle ruter byder på betagende udsigter og giver mulighed for hyggelige frokost- og kaffepauser ved charmerende caféer, der er spredt ud over det smukke landskab.

Ophold på lækkert 4* hotel 

Udgangspunktet for vores cykelture er Costa Meloneras, placeret i øens sydlige region, hvilket gør det let for os at tilgå de planlagte daglige ruter. Dit ophold vil være på et fremragende 4-stjernet hotel, hvor du vil finde alt nødvendigt for at kunne slappe af og genopbygge energi efter en aktiv dag på cyklen.

Pakkerejse med meget inkluderet

Book din drømmecykelferie med næsten alt inkluderet: direkte fly fra Billund og Kastrup, lufthavnstransfer, indkvartering på et lækkert hotel med morgen- og aftensmad, samt daglige guidede cykelture på to forskellige niveauer med danske guider fra Papuga. Vi har taget os af alle de praktiske detaljer, så du kan fokusere fuldt ud på din cykeloplevelse og det herlige fællesskab. Med os er alt, hvad du skal gøre, at træde i pedalerne og lade dig opsluge af eventyret.

Derfor skal du rejse med Papuga

Gør din næste cykelferie ekstraordinær ved at blive en del af Papuga's unikke fællesskab. Udforsk Gran Canarias skønne ruter, nyd øens smukke landskab, og del din passion for cykling med andre entusiaster. Med Papuga bliver din cykelferie en oplevelse fyldt med venskab, eventyr og uforglemmelige minder, der rækker langt ud over de traditionelle cykelture

Gran Canaria byder på flotte udsigter overalt

Vent venligst...

PROGRAM 

Rejseprogram

Dag 1

Ankomst

07:20 Billund
11:25 Gran Canaria
------------------
08:15 København
12:35 Gran Canaria

Vi tager forbehold for ændringer af flytider. Mødetid 2 timer før.

Dag 2

Tid : 9:00

1. cykeldag

Den første dag handler det om at blive komfortabel med cyklen, klimaet og de øvrige deltagere, så vi har planlagt en rute, hvor der er plads til det hele.

Motionist
(ca. 28-30 km/t ad flad vej)
73 km og 1250 hm.
Vi stifter bekendtskab med bjergene efter få kilometer og har en 10 km opstigning til den flotteste udsigt. Herefter lidt ned igen mod næste opstigning. På toppen er vi ca. halvvejs på dagens rute og det går nedad på de fineste veje.

Ærlige 25
(ca. 25 km/t ad flad vej)
68 km og 780 hm.
Vi cykler langs sydkysten hele tiden med mange små bakker. Flot tur. Vejen ender brat da et bjergskred for flere år siden afskar Port Mogan fra resten af byerne langs kysten.

Dag 3

Tid : 9:00

2. cykeldag

Motionist:
96 km og 1300 hm.
Næsten 60 km pukkelpiste lang sydkysten inden vi rammer en dæmning pænt stykke oppe i bjergene. Kæden bliver lidt stram undervejs. Næsten ned igen inden vi igen kører opad – op til et delfinarie.

Ærlige 25:
86 km og 1300 hm.
Vi cykler nordpå langs kysten inden vi for første gang rammer de rigtige bjerge. Grundet den lave vegetation kan vi se langt frem/op. Her er de flotteste udsigter. Efter 37 km er vi på toppen og det går nedad.

Dag 4

Tid : 9:00

3. cykeldag

Motionist:
90 km og 1600 hm.
Igen lidt nord inden bjergene. Du bliver igen i dag fristet til at stoppe op og tage billeder. Fra i morgen strammer det til!!

Ærlige 25:
48 km og 950 hm.
Vi rammer bjergene efter kort tid. Her venter et par kilometer med ret stram kæde inden vi er oppe på et plateau og slutter oppe ved en dæmning. Næsten ned igen inden vi kører op til delfinerne.

Dag 5

Tid : 9:00

4. cykeldag

Motionist:
106 km og 2400 hm. - Kongeetape
Op over øens højeste punkt i 1.900 oh. Her møder vi to-cifrede stigninger og lavere temperaturer. Fantastisk tur med en velfortjent øl tilbage på hotellet

Ærlige 25:
73 og 1.250 hm. - Kongetape.
Vi stifter bekendtskab med bjergene efter få kilometer og har en 10 km opstigning til den flotteste udsigt. Herefter lidt ned igen mod næste opstigning. På toppen er vi ca. halvvejs på dagens rute og det går nedad på de fineste veje.

Day 6

Tid : 9:00

5. cykeldag

Motionist:
86 og 1100 hm. - Dronningeetape.
Vi cykler lidt sydover inden vi drejer ind og op. Et par passager med stram kæde venter inden vi rammer toppunktet ved ca. 68 km – og frokosten. Igen - smukke udsigter med små samfund langt oppe i bjergene.

Ærlige 25:
73 og 800 hm.
Vi bevæger os nordpå langs kysten i lang tid inden vi drejer venstre og op i bjergene. Her venter de flotteste udkigspunkter – ind i bjergene og ud over kysten. Ned igen og som regel altid medvind hjem.

Day 7

Tid : 9:00

6. cykeldag

Motionist & Ærlige 25 - Fællestur
78 km og 1.200 hm.
Vi slutter ugen af med en fælles tur for begge hold. Ud/hjem tur. Følges ad de første 20 km, herefter eget tempo op til hvor vejen slutter – heldigvis også en meget hyggelig cafe. Eget tempo ned, opsamling og paradekørsel hjem til hotellet.

Day 8

Hjemrejse

12:45 Gran Canaria
18:35 Billund
-----------------------
13:55 Gran Canaria
20:05 København

Vi tager forbehold for ændringer af flytider.
Guiderne vil oplyse de nøjagtige afhentningstidspunkter.

Ved grupper fra 15 gæster, tilbyder vi 2 forskellige niveauer hver dag, alt afhængig af antal deltagere og hvilket niveau hele holdet har.

Ved grupper under 15 og minimum 10 tilbyder vi ét niveau. 

Motionist (ca. 25-30 km/t ad flad vej)
Ruter på imellem 77 - 145 km

Ærlige 25 (ca. 25 km/t ad flad vej)
Ruter på imellem 77 - 113 km

OBS: Den angivne hastighed er ud af lige landevej - op- og nedkørsler køres i eget tempo med opsamling på toppen og igen i bunden, inden vi fortsætter videre i samlet flot.

Der er mulighed for at køre alle 6 dage og turene ledsages altid af danske cykelguider, som kender ruten og ved hvor der kan spises frokost og købes ekstra væske undervejs. 

Alle mand ud – alle man hjem!

Hotel Caybeach Meloneras

Er et populært hotel med en god beliggenhed i Costa Meloneras. Fra hotellet har du gåafstand til både klitterne i Maspalomas og Meloneras-stranden, som du kommer ned til via en gangsti. Caybeach Meloneras har flere pools og et boblebad samt en vandlegeplads, og fra poolområdet er der udsigt over Atlanterhavet, da hotellet ligger på en lille bakke.
Vil du være aktiv i ferien, tilbyder hotellet både motionsrum, padelbane og minigolf, og kunne du tænke dig en afslappende stund, kan du bestille massage eller gå i sauna. Om aftenen bydes der på underholdning for både børn og voksne. Fra Caybeach Meloneras er der ikke langt til shoppingmuligheder, golfbaner og flere gode restauranter på strandpromenaden.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Øvrigt

Parkering på gaden
Bygget 2002
Renoveret 2021 (restaurant, motionsrum, spaafdeling og vandlegeplads)
30 bygning/er
2 etage/r
204 værelser/lejligheder
Reception
Bagageopbevaring
Minimarked
Møntvask mod betaling

Opgradering

Delt 2-værelses lejlighed med terrasse kr. 1.100 pr. person for en uge.

Enkeltværelse

I 2024 er der et tillæg på kr. 2.230,- for enkeltværelse.

Du har også mulighed for at blive indkvateret med en anden af samme køn, men forudsætningen er naturligvis at der er nogen der også ønsker at dele værelse. Hvis ikke vil du blive afregnet for et enkeltværelse.

Internet

Gratis wi-fi overalt på hotellet

Værelse

  • Aircondition
  • Vifte mod betaling i receptionen
  • Enkeltsenge
  • Fladskærms-tv med satellitkanaler
  • Klinker
  • Safetyboks mod betaling
  • Strygejern og strygebræt i receptionen
  • Elkedel
  • Hårtørrer
  • Toiletartikler
  • Bruser

2-værelses lejlighed med terrasse

  • Til 2-4 personer, heraf 2 børn
  • Størrelse (m²): 44
  • Soveværelse og opholdsstue
  • Liggestole på terrassen
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • Køkkenniche
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab med fryser
  • Kogeplader
  • Mikroovn
  • Kaffemaskine
  • Brødrister

Forplejning: 

Opholdet er med morgen- og aftensmad

 
 

Vores lokale cykel leverandør gør det nemt for dig. De holder til lige i nærheden af hotellet, så vi kan hente cyklerne når hele holdet er klar - 15. min gang fra hotellet. Samtidig hjælper de med at indstille cyklen ved udlevering og vil også gerne hjælpe med at montere dine pedaler eller din egen saddel. 

Har du brug for en e-road bike, så har de også dem i butikken.

Cyklerne lejes 6 dage. 

Booking instruktion:

  1. Start med at oprette en konto hos dem. Du modtager en mail retur med dit password. 

  2. Når du er logget ind, kan du leje cyklen. 
  3. Du vælger cykeltype nedenfor som fører dig ind på deres side, hvor flere modeller tilbydes.
  4. Udfyld felterne i den grønne boks til venstre.
    1. Cyklerne lejes fra søndag morgen til fredag eftermiddag
    2. Pick-up = Meloneras
    3. Indtast din højde
    4. Vælg 3 cykeltyper du kunne tænke dig at leje. 
    5. Vælg "I don't have an account" og udfylde felterne

    6. Vælg evt. forsikring, hvis du ønsker at tilføje det og klik "Check-out"
    7. Udfyld kontrakt formularen



    8. Oversigt - hvis alt ok 


    9. Klik "Confirm booking" og et nyt vindue åbner, hvor du vælger "Haven't got an account" i bunden.

OBS - husk at oplyse at du rejser med "PAPUGA HOLIDAYS" i kommentar feltet, så de ved at din bestilling/cykel skal være klar samme med de øvrige. 

Ved cykelleje skal du huske følgende:

  • Pedaler, som passer til dine cykelsko (de kan også lejes, men vi anbefaler at du medbringer dine egne)
  • 2 x drikkedunke
  • Cykelhjelm
  • Cykelsko
  • Beslag til din GPS + din GPS
  • Evt. egen saddel (cyklerne har fine sadler)
  • Multiværktøj til montering af eget udstyr (GPS) og pedalnøgle.
  • Evt. baglygte + beslag, hvis du føler dig mere tryg med den på. 

Racercykler - KLIK HER

E-racercykler (elektrisk) - KLIK HER

PS: Guider fra Papuga Holidays lejer også cykler fra denne udlejer. 

Cykeldagen

Efter en lækker og næringsrig morgenmad står guiderne klar foran hotellet, hvor vi mødes og fordeler holdene.
Afhængig af antal deltagere, kører vi hver dag med 2 forskellige niveauer og du bestemmer selv hvilket hold du vil køre på.

Vi kører fra hotellet ca. kl. 09.00 og afhængig af distancen er vi tilbage imellem kl. 14:30 og 16:30.
Guiderne har ruterne og der bliver indlagt pauser undervejs. Vi spiser frokost ude i terrænet på en af de hyggelige lokale cafeer (egenbetaling - typisk mellem euro 8-15 pr. person for en sandwich og en sodavand).

Der vil være tilbud om cykling alle 6 dage, men du er selvfølgelig velkommen til at tage en hviledag i løbet af ugen og nyde hotellets faciliteter.

Vores koncept er cykling og hygge med fokus på det sociale fællesskab

Vi afholder hver dag et kort informationsmøde, hvor den efterfølgende dags ruter gennemgås inden vi spiser fælles aftensmad ca. kl. 19.30.

Glæd dig til en hyggelig og social cykeluge på Gran Canaria

Vores gennemgående formål med alle turene er:

  • Sikkerhed
  • Vi cykler sammen og alle skal med hjem
  • Vi hygger os og har det sjovt
  • Vi får motion på en sjov måde
  • Masser af naturoplevelser

Guide:

Steen Bach

Jan Leth

Carsten Papuga

Tag din ledsager med til Gran Canaria

Tag din ledsager med til Gran Canaria og lad ham/hende hygge sig med de andre ledsagere, mens du tramper i pedalerne om dagen. 

Der vil være rig mulighed for, at slappe af i hotellets skønne omgivelser, eller opleve øen på en af de mange spændende udflugter i samarbejde med SPIES Rejser. 

Prisen på ledsagerrejsen er kr. 500,- billigere end cykelrejsen.

Send en mail til Papuga Holidays eller ring for mere information omkring ledsagerrejsen.

PAPUGA HOLIDAYS samarbejder med GOUDA

Vi anbefaler at du sørger for at have dine forsikringer i orden allerede ved bestilling af din næste rejse. 
HUSK at bestille din afbestillingsforsikring samme dag, som du køber din rejse. 

Afbestillingsforsikring 

BESTIL HER

Enkeltrejseforsikring

BESTIL HER

Årsrejseforsikring

BESTIL HER

 

Papuga Holidays modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.

Vær opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Ønsker du at sende tur oplysninger til andre?
  • Direkte fly med Sunclass Airlines tur/retur fra Billund eller København
  • Mad i flyet
  • 15 kg. bagage + 5 kg håndbagage
  • Transport mellem lufthavn og hotel tur/retur
  • 7 nætter på lækkert hotel i dobbeltværelse eller lejlighed
  • Morgen- og aftensmad på hotellet (halvpension)
  • Daglige cykelture med danske cykelguider
  • Cykeltransport på flyet tur/retur
  • Leje af cykel på Gran Canaria (Lejes direkte hos Free Motion)
  • Lokal turist skat
  • Enkeltværelse 
  • Opgradering til 2-værelses lejlighed
  • Cykeltøj
  • Forsikringer
  • Frokost
  • Drikkevarer

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.